Vores klimapolitik er virkningsløs og dukseagtig enegang

Type: Debat
Table of contents×

Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse

Du sidder i et selskab på en restaurant. Maden og betjeningen har været rigtig god, så da I skal dele regningen, lægger du ekstra i drikkepenge. Hvorefter de andre I selskabet ser, at de ikke behøver betale så meget, for at regningen stemmer. Din gestus over for personalet er forvandlet til en rabat for de andre ved bordet.

Denne historie er et billede på, hvordan Danmarks enegang på klimaområdet virker. Efter seneste valg blev det som bekendt pludselig – og uden forudgående analyser - besluttet at sænke de samlede danske udledninger af drivhusgas med 70 pct. (i forhold til 1990). Men Danmark er jo medlem af EU, som beslutter rammerne medlemmernes klimapolitik.

Det sker på to måder. For det første regulerer EU udledninger fra den såkaldte kvotesektor direkte. Kvotesektoren omfatter især industri, el og fly. For det andet tildeler EU hvert medlemsland et krav til deres ikke-kvoteudledninger. Det er drivhusgasserne fra primært landbrug, transport og varme.

Efter at Danmark besluttede sit 70 pct.-mål, har EU aftalt et 55 pct.-mål. Hvis den danske enegang skulle virke, ville det have krævet, at vi fik et EU-krav til ikke-kvoteudledningerne, som vi kunne overopfylde. Altså svarende til, at restaurationsgæsterne deler regningen, før du smider drikkepengene oveni

Nu er det så aftalt i EU, hvordan EU-kravene til medlemmernes ikke-kvotesektorudledninger skal fordeles. Og det viser sig søreme, at vi næppe kommer til at overopfylde det. Tværtimod viser beregninger fra CEPOS, at vi ikke nødvendigvis kan opfylde EU-kravet selv ved at opfylde vores eget 70 pct.-mål. Noget Klimarådet i øvrigt tidligere har peget på risikoen for.

Konsekvensen er altså, at den danske enegang ikke i væsentlig grad sænker EU’s samlede udledninger og dermed ikke har nogen effekt på det globale klima. I stedet har vores enegang skabt plads til, at for eksempel Polen har fået et mindre EU-krav end vi og andre ‘dukselande’.

Desværre bliver dansk klimapolitik ført med ryggen til den realitet, at EU lægger rammerne. Den er præget af symbolpolitik og af små effekter i forhold til de meget store omkostninger. 70 pct.-målet bliver et dyrt bekendtskab, men ikke desto mindre har flere partier foreslået at skærpe målsætningen til 80 pct. Det kan foreløbig anslås at koste yderligere mere end 20 mia.kr. årligt i 2030.

Hvis Danmark vil gå foran i EU, er det ikke efterspørgslen efter, men udbuddet af CO-kvoter, vi skal reducere. Loftet over, hvor meget der kan udledes i kvotesektoren, vil ikke bestemmes af medlemslandes kvote-udledninger, men af det samlede antal kvoter i omløb. Det kan vi påvirke ved at annullere kvoter.

Det tæller ganske vist ikke i det nationalt fokuserede 70 pct.-mål. Men det burde vi se at lave om på.

 Bragt i Finans d. 30. november 2022.

Fodnoter

    Del denne side

    Forfatter(e):

    Otto Brøns-Petersen

    Analysechef

    +45 20 92 84 40

    otto@cepos.dk

    Del denne side

    Forfatter(e):

    Otto Brøns-Petersen

    Analysechef

    +45 20 92 84 40

    otto@cepos.dk