Åbent seminar: Dannelse til “frihed og folkestyre” – lever de primære offentlige dannelsesinstitutioner op til deres formålsparagraf?

Åbent seminar: Dannelse til "frihed og folkestyre" - lever de primære offentlige dannelsesinstitutioner op til deres formålsparagraf?
CEPOS Uddannelse inviterer til et åbent seminar onsdag den 10/12, hvor vi sætter skarpt lys på et centralt spørgsmål i dansk uddannelsespolitik:
Lever de primære offentlige dannelsesinstitutioner op til deres formålsparagraf om at danne til frihed og folkestyre?
I både folkeskolens og gymnasiernes formålsparagraf står det klar, at de skal danne til frihed og folkestyre. Men hvordan fungerer dette i praksis i en tid, hvor polarisering, digital støj og kulturel fragmentering udfordrer forståelsen af både frihed, fællesskab og demokratisk samtale? Og lever institutionerne selv op til de høje idealer, de er sat i verden for at bære?
Som opfølgning på panelet om dannelse til frisind og fri debat til vores ytringsfrihedskonference den 24. september inviterer vi til en eftermiddag med fordybelse, analyse og debat. Her undersøger vi, sammen med en række markante stemmer, hvordan skoler og gymnasier i dag arbejder med dannelsen til demokratisk sindelag.
Til seminaret kan du bl.a. møde:
Bertel Haarder, fhv. undervisningsminister
Karsten Bo Larsen, forskningschef
Merete Riisager, fhv. undervisningsminister
Andreas Paulsen, uddannelsesleder
Lise Weber Egholm, fhv. skoleleder
Adam H. El-Matari, gymnasielærer
Charlotte Tsuchiya, folkeskolelærer
Dorthe Schmittroth Madsen, skoledebattør og fhv. gymnasielærer
Sammen vil de belyse, hvordan det går vores vigtigste dannelsesinstitutioner med at ruste eleverne til at forstå og værdsætte frihed og folkestyre. Seminaret åbner også for en bredere samtale om, hvordan idealerne i formålsparagraffen kan omsættes til konkret praksis, der styrker både faglighed, myndighed og demokratisk kultur.Vi glæder os til at se dig hos CEPOS til en spændende eftermiddag med inspirerende samtaler og gode debatter.
Det koster 100 kr. at deltage og tilmelding er nødvendigt i linket herunder.
Tentativt program:
15.30 – 16.00 Ankomst
16.00 – 16.10 Velkomst og fællessang /uddannelsesleder Andreas Paulsen og alle
16.10 – 16.30 Åbningsord om dannelse til “frihed og folkestyre” /fhv. undervisningsminister Bertel Haarder
16.30 – 17.15 Kvalitet og produktivitet i folkeskoler og gymnasiale uddannelser /forskningschef Karsten Bo Larsen og fhv. undervisningsminister Merete Riisager
17.15 – 17.30 Kaffepause
17.30 – 18.30 “Frihed og folkestyre” i folkeskolen og gymnasiet /fhv. skoleleder Lise Weber Egholm, gymnasielærer Adam H. El-Matari, folkeskolelærer Charlotte Tsuchiya, skoledebattør og fhv. gymnasielærer Dorthe Schmittroth Madsen
18.30 – 19.00 Social mingling