Gå-hjem-møde: Danske taler om borgerlighed siden 1849

Danske taler om borgerlighed siden 1849
CEPOS inviterer til gå-hjem-møde onsdag d. 3. juni kl. 16.00 – 18.00 om de taler, der har formet det borgerlige Danmark gennem tiden.
Hvilke taler har sat retningen for borgerlig tænkning siden Grundloven? Og hvad kan de fortælle os om de idéer, værdier og brydninger, der har præget dansk politik?
I samarbejde med Danske Taler har CEPOS kortlagt de vigtigste taler om borgerlighed siden 1849 og opdelt dem i centrale historiske perioder, der forholder sig til de vigtigste historiske begivenheder i epokerne. Det giver et unikt indblik i den borgerlige tradition – fra de tidlige forfatningskampe til nutidens politiske landskab.
Vi inviterer til en spændende eftermiddag, hvor vi dykker ned i udvalgte taler og diskuterer, hvordan de har været med til at forme borgerlig selvforståelse og politisk retning i Danmark. Samtidig sætter vi fokus på, hvorfor kendskabet til den borgerlige idéhistorie er afgørende i dag.
Oplægsholdere:
Anton Leopold Krogh m.fl.