Socialdemokratiet har afsat 3 mia. kr. til lavere pensionsalder for nedslidte. Denne analyse ser på, hvor mange personer, der kan trække sig 3 år tidligere tilbage med Socialdemokraternes forslag:
For 3 mia. kr. kan 8.500 fuldtidsbeskæftigede trække sig 1 år tidligere tilbage på pension ifølge Finansministeriet.
Hvis der skal være mulighed for at trække sig tilbage 3 år før den formelle pensionsalder, kan de 3 mia. kr. finansiere, at 2.850 fuldtidsbeskæftigede overgår til folkepension. Det svarer til 4.000 ordinært beskæftigede.
Socialdemokratiet og Mette Frederiksen har tidligere nævnt, at 7.000 personer kan trække sig tilbage 3 år tidligere for de 3 mia. kr.
Af de 7.000 personer kommer de 3.000 personer imidlertid fra førtidspension, dagpenge, sygedagpenge, kontanthjælp mv. Kun 4.000 personer kommer fra ordinær beskæftigelse (svarende til 2.850 fuldtidsbeskæftigede).
Socialdemokratiet har foreslået, at der indføres lavere pensionsalder for nedslidte. Til det formål har partiet afsat 3 mia. kr. For de penge kan 8.500 fuldtidsbeskæftigede trække sig 1 år tidligere tilbage på pension ifølge Finansministeriet. Regnestykket tager udgangspunkt i, at det koster 350.000 kr. på de offentlige finanser, når en fuldtidsbeskæftiget går på folkepension. Hvis der skal være mulighed for at trække sig tilbage 3 år før den formelle pensionsalder, kan de 3 mia. kr. finansiere at 2.850 (8.500/3) fuldtidsbeskæftigede overgår til folkepension. Det svarer til 4.000 ordinært beskæftigedeI Finansministeriets regnestykke er der 4.000 ordinært beskæftigede, der trækker sig tilbage på folkepension. Imidlertid forventer Finansministeriet, at en del af de ordinært beskæftigede vil arbejde som pensionister, og så bliver nedgangen i antallet af fuldtidsbeskæftigede lidt mindre (svarende til 2.850 personer). .
Socialdemokratiet og Mette Frederiksen har tidligere nævnt, at 7.000 personer kan trække sig tilbage 3 år tidligere for de 3 mia. kr. Af de 7.000 personer som Socialdemokratiet nævner, kommer de 3.000 personer fra førtidspension, dagpenge, sygedagpenge, kontanthjælp mv. Dvs. personer der kommer fra en overførselsindkomst til en ny overførselsindkomst (folkepension). Af de 7.000 personer, der kan trække sig 3 år tidligere tilbage, er kun 4.000 personer i ordinær beskæftigelse (svarende til 2.850 fuldtidsbeskæftigede), jf. tabel 1 som gengiver Finansministeriets beregning.
I DR’s duel søndag den 31. marts 2019 mellem Mette Frederiksen og Lars Løkke Rasmussen efterlod Mette Frederiksen det indtryk, at når man korrigerede de 7.000 personer for personer på overførselsindkomst, så udgør tallet 6.000 (da Mette Frederiksen trak 1.000 førtidspensionister fra de 7.000 personer). Imidlertid burde hun også trække dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere og andre overførselsmodtagere fra. Hvis man gør det, så reduceres antallet til 4.000 personer ordinært beskæftigede (svarende til 2.850 fuldtidsbeskæftigede).
Mange forventer at komme på tidlig pension
I Børsens Greens-måling den 2. april svarer 20 pct. af de adspurgte, at de forventer at kunne trække sig tidligere tilbage som følge af S’ forslag. 33 pct. af de 50-59 årige svarer, at de forventer at kunne trække sig tidligere tilbageKilde: Børsen d. 3. april. . Blandt de 50-59-årige er der ca. 60.000 beskæftigede pr. årgang.
Lægges de 33 pct. til grund, er det ca. 20.000 i hver årgang, der forventer at komme på tidlig pension som følge af Mette Frederiksens forslag. Det er 5-7 gange mere end det antal beskæftigede, der kan trække sig tilbage for en ramme på 3 mia. kr. (afhængig af om der regnes i ordinært beskæftigede eller fuldtidsbeskæftigede).
Finansministeriet indregner, at nedslidte arbejder som folkepensionister hvilket medfører en overvurdering af, hvor mange der kan gå på tidlig pension for 3 mia. kr.
I Finansministeriets beregning af, hvor mange der kan gå tidligt på pension for 3 mia. kr., indregnes det, at en del af dem, der går på tidlig pension, fortsætter med at arbejdeDvs. Finansministeriet forventer altså ikke, at de er så nedslidte, at de ikke kan arbejde. . Men hvis de rent faktisk er nedslidte, så må man forvente, at de ikke arbejder, efter at de er gået på tidlig pension. Arbejder de ikke, mister staten skatteindtægter. Dermed vil det blive dyrere end 3 mia. kr. at sende 4.000 ordinært beskæftigede 3 år tidligere på folkepension.
Det betyder, at hvis pensionsforslaget skal holdes inden for 3 mia. kr., kan man få færre end 4.000 ordinært beskæftigede 3 år på tidlig pension.
Mere overordnet kan man undre sig over, at Finansministeriet har regnet på et scenarie, hvor man reducerer pensionsalderen for alle, dvs. også overførselsmodtagere (hvorved de finder, at der er 7.000 personer, der kan trække sig tilbage, hvoraf de 3.000 fra overførselsindkomst). Det retter sig umiddelbart ikke mod Mette Frederiksens forslag, der sigter mod, at beskæftigede (ikke overførselsmodtagere) kan trække sig tidligere tilbage.
