Danskere ønsker hele tiden flere og bedre sundhedsydelser. Alene i perioden 2001-2011 steg de offentlige sundhedsudgifter med knap 30 pct., svarende til at danske skatteydere i 2011 betalte 140 mia. kr. til sundhedsområdet. Den store vækst i sundhedsudgifterne sætter de offentlige finanser under pres. For sundhedsudgifterne er i en længere årrække vokset hurtigere end velstanden (BNP), hvilket vil sige, at skattegrundlaget ikke følger med det omfattende merforbrug. Dette stiller alt andet lige Danmark med et stort sundhedsøkonomisk finansieringsproblem. En måde, hvorpå man kan dæmpe denne efterspørgselsvækst er at indføre brugerbetaling på sundhedsydelser. CEPOS har derfor i et nyt notat set på, hvilken effekt indførelse af brugerbetaling har på efterspørgselen af sundhedsydelser.
”Min analyse bygger på en gennemgang af de sidste 25 års videnskabelige, peer-reviewed studier, som alle peger i retning af, at en introduktion af brugerbetaling vil reducere borgernes efterspørgsel efter sundhedsydelser. Studierne tyder desuden på, at hvis man fx introducerer en brugerbetaling hos den alment praktiserende læge på 127 kr., så vil det resultere i en nedgang i efterspørgslen på 27 pct. Årsagen er, at selv en beskeden brugerbetaling øger borgernes ansvarsbevidsthed og får dem til at tænke sig om en ekstra gang, før de kontakter lægen. Dette frigør ressourcer, som betyder, at dem med størst behov kommer hurtigere frem i køen”, siger chefkonsulent Mia Amalie Holstein, CEPOS.
”Danmark adskiller sig generelt fra flere andre nordiske lande – som fx Sverige, Norge og Finland - ved, at brugerbetalingen af historiske årsager er koncentreret på meget få ydelser. Eksempelvis har vi i Danmark brugerbetaling på tandlæger, fysioterapi, kiropraktorer og psykologer, mens der ikke er brugerbetaling på almen læge, speciallæger og hospitalsbesøg. Andre lande spreder generelt brugerbetalingen over langt flere typer af behandlinger, bl.a. fordi man ønsker at dæmpe efterspørgslen og lette sundhedsvæsenet”, siger chefkonsulent Mia Amalie Holstein, CEPOS. ”Der er intet, der tyder på, at brugerbetaling i de øvrige nordiske lande har ført til dårligere sundhedstilstand. Men hvis politikerne herhjemme ønsker det, så kan de tage hånd om de svageste grupper ved fx at friholde børn fra brugerbetaling, lave fripladsordninger for lavindkomstgrupper eller indføre et loft for, hvor meget der kan opkræves på årsbasis, så f.eks. kronikere ikke kommer til at lide økonomisk. Dog skal politikerne være opmærksomme på, at fx fripladsordninger kan bidrage til at svække incitamentet til at deltage på arbejdsmarkedet, idet man mister den gratis behandling, hvis man får et job”, siger chefkonsulent Mia Amalie Holstein, CEPOS. ”Hvis politikerne herhjemme gør op med den vilkårlige brugerbetaling ved fx at indføre brugerbetaling på lægebesøg, er det dog afgørende, at provenuet fra brugerbetalingen ikke ender i statskassen. Pengene skal krone for krone gå til lavere bundskat. Ellers bliver brugerbetaling bare en ny indtægtskilde i verdens største offentlige sektor”, påpeger chefkonsulent Mia Amalie Holstein, CEPOS.
