Bliv frivillig i Studenterorganisationen for Frimarkedskonferencen!

Ønsker du et mere frit Danmark? Er du engageret og ambitiøs? Og er du samtidig studerende? Hvis ja, så passer et job som frivillig for Studenterorganisationen for Frimarkedskonferencen perfekt til dig.

Hvad er Frimarkedskonferencen? 

Frimarkedskonferencen er en ny konference der afholdes en gang årligt og som arrangeres af ambitiøse frivillige studerende. Frimarkedskonferencen sætter fokus på frimarkedsøkonomi, personligt ansvar og frihed. Desuden berører konferencen også internationale aspekter inden for samme emner. På konferencen vil der blive holdt dybdegående politiske oplæg fra centrale liberale og borgerlige personligheder. Konferencen afholdes på et dansk universitet og er arrangeret af unge, men henvender sig til alle med interesse for, hvordan verden bliver mere fri og rig.

Hvem er Studenterorganisationen?

Studenterorganisationen består af en række frivillige unge som står for at arrangere og forberede den årlige Frimarkedskonference. I Studenterorganisationen mødes unge på tværs af den borgelige-liberale fløj. Studenterorganisationen støttes organisatorisk og økonomisk af CEPOS. Selve organisationen består af en bestyrelse, en ledelse samt diverse udvalg, herunder content, partners, marketing og event.

Bliv frivillig i Studenterorganisationen

Hos Studenterorganisationen mangler vi altid flere engagerede borgerlige-liberale studerende. Her vil du kunne gøre en konkret indsats for et mere frit og rigt samfund på et oplyst grundlag.

Nedenfor kan du læse, hvilke arbejdsopgaver de forskellige udvalg i Studenterorganisationen beskæftiger sig med:

Steering:

  • Overordnet ledelse og koordinering

Content:

  • Sammensætte konferenceprogrammet.
  • Booke talere til konferencen.

Partners:

  • Stå for kontakten til partnere og fundraising.
  • Budgetsætning med finansieringsudvalget.

Marketing:

  • Marketing og promovering.
  • Intern kommunikation med ledelsen.
  • Billetsalg.
  • Deltagerliste.

Event:

  • Finde lokation til konferencen.
  • Praktiske opgaver på og omkring konferencedagen.

Rollerne og opgaverne i Studenterorganisationen varierer, og du har altid mulighed for selv at sætte dit præg. Du kan blive udvalgsansvarlig eller blot løse en enkelt afgrænset opgave, alt efter hvad der passer til dine ambitioner og muligheder. Derudover, har du også mulighed for at være frivillig over kortere eller længere tid.

Kontakt

Ønsker du at engagere dig i Studenterorganisationen og være med til at arrangere Frimarkedskonferencen, eller har du andre spørgsmål, så er du altid velkommen til at kontakte uddannelsesleder Stefan K. Sløk-Madsen på stefan@cepos.dk