Borgerligt bibliotek
Borgerligt Bibliotek henvender sig til elever, studerende, undervisere og andre med interesse for liberalismens idéhistorie og samfundssyn. Her præsenteres en inspirationsliste over centrale tænkere og værker, som belyser frihedens, rettens, markedets og medborgerskabets udvikling gennem historien – fra antikken til i dag.
Perikles
Årstal: Ca. 495–429 f.v.t. Kendt for: Forsvarer af det klassiske athenske demokrati og medborgerskab. Lagde vægt på borgerpligt, fællesskab og ære som grundpiller i et frit samfund. Tekst: Om Athens demokrati (ca. 430 f.v.t.)

Marcus Tullius Cicero
Årstal: 106–43 f.v.t. Kendt for: En af Roms største talere og filosoffer. Forsvarer af republikken, retsstaten, den naturlige lov og borgerdyd. Argumenterede for, at retfærdighed og lov er forudsætningen for et frit og civiliseret samfund. Tekster: De Re Publica (Staten) De Legibus (Lovene) De Officiis (Forpligtelser)

Baruch Spinoza
Årstal: 1632–1677 Kendt for: Forsvarer af ytringsfrihed, sekularisme og tolerance. Betragtede frihed som nødvendig for sand oplysning og harmoni mellem individ og stat. Tekster: A Theologico-Political Treatise (1670) The Ethics (1677)

John Locke
Årstal: 1632–1704 Kendt for: Grundlægger af den liberale samfundskontraktteori. Introducerede ideer om naturlige rettigheder, ejendomsret og legitimitet via samtykke. Tekst: Second Treatise of Government (1689)

William Penn
Årstal: 1644–1718 Kendt for: Talsmand for religiøs tolerance og fredelig sameksistens. En af de første til at formulere visioner om et fredeligt, liberalt samfund i praksis. Tekst: An Essay Towards the Present and Future Peace of Europe (1693)

Charles-Louis de Montesquieu
Årstal: 1689–1755 Kendt for: Udviklede teorien om magtens tredeling. Argumenterede for, at frihed kræver begrænsning og balance mellem politiske institutioner. Tekst: The Spirit of the Laws (1748)

Voltaire
Årstal: 1694–1778 Kendt for: Forkæmper for ytringsfrihed og religiøs tolerance. Kritisk over for dogmer og institutionel undertrykkelse. Tekst: Treatise on Tolerance (1763)

Anne Robert Jacques Turgot
Årstal: 1727–1781 Kendt for: Økonom og filosof, stærk tilhænger af frihandel og modstander af privilegier. En tidlig liberalist. Tekst: Breve om kornhandlens frihed (1770)

Adam Smith
Årstal: 1723–1790 Kendt for: Grundlægger af moderne økonomisk teori. Introducerede begrebet om den "usynlige hånd" og frihandel som kilde til velstand. Tekster: The Theory of Moral Sentiments (1759) The Wealth of Nations (1776)

Thomas Jefferson
Årstal: 1743–1826 Kendt for: Hovedforfatter bag USA's uafhængighedserklæring, fortaler for republikansk frihed og uddannelse for alle borgere. Tekster: Uafhængighedserklæringen (1776) A Bill for the More General Diffusion of Knowledge (1778) Første indsættelsestale (1801)

Abigail Adams
Årstal: 1744–1818 Kendt for: Tidlig fortaler for kvinders rettigheder. Argumenterede for kvinders politiske rolle i en tid domineret af mænd. Tekst: Brev til John Adams (1776)

Immanuel Kant
Årstal: 1724–1804 Kendt for: Opfordrede til intellektuel myndighed og individuel frihed. Udviklede en moralfilosofi baseret på autonomi og fornuft. Tekster: Hvad er oplysning? (1784) Perpetual Peace (1795)

Nicolas de Condorcet
Årstal: 1743–1794 Kendt for: Talsmand for oplysning, kvinders ligestilling, sekulær uddannelse og demokratisk udvikling. Tekst: On the Admission of Women to the Rights of Citizenship (1790)

Marquid de la Fayette
Årstal: 1757–1834 Kendt for: Revolutionær frihedshelt. Medforfatter til Erklæringen om Menneskets og Borgerens Rettigheder i Frankrig. Tekst: Den franske menneskerettighedserklæring (1789)

Thomas Paine
Årstal: 1737–1809 Kendt for: Radikal demokrat og revolutionær. Forkæmpede menneskerettigheder, republikansk styre og velfærd for de fattige. Tekst: Rights of Man (1791)

Mary Wollstonecraft
Årstal: 1759–1797 Kendt for: En af de første feminister. Argumenterede for kvinders uddannelse og lige moralsk status. Tekst: A Vindication of the Rights of Woman (1792)

Wilhelm von Humboldt
Årstal: 1767–1835 Kendt for: Liberal dannelsestænkning. Talte for individets udvikling og mod statens indblanding. Tekst: The Limits of State Action (1792)

Germaine de Staël
Årstal: 1766–1817 Kendt for: Forkæmpede konstitutionelt monarki og individets frihed i opposition til Napoleon. Central figur i den liberale opposition under og efter den franske revolution. Tekst: Considerations on the Principal Events of the French Revolution (1818)

Benjamin Constant
Årstal: 1767–1830 Kendt for: Skelnen mellem antikkens og modernitetens frihed – individets rettigheder over kollektiv magt. En hjørnesten i liberal politisk tænkning. Tekst: The Liberty of the Ancients Compared with that of Moderns (1819)

John Quincy Adams
Årstal: 1767–1848 Kendt for: Amerikansk præsident og advokat for menneskerettigheder. Forsvarer i Amistad-sagen – modstander af slaveri. Tekst: Amistad-sagen (1841)

Alexis de Tocqueville
Årstal: 1805–1859 Kendt for: Demokratiets styrker og svagheder, frihed kontra lighed, civilsamfundets rolle. Tekster: Democracy in America (1835) The Old Regime and the Revolution (1856) Kritik af socialisme i Den Anden Franske Republik (1848)

Frédéric Bastiat
Årstal: 1801–1850 Kendt for: Kritiker af statslig intervention og socialisme. Formulerede idéen om loven som beskytter af frihed og ejendom. Tekst: The Law (1850)

Victor Hugo
Årstal: 1802–1885 Kendt for: Humanist, republikaner og forkæmper for menneskerettigheder og fred. Tekst: Tale ved Den Internationale Fredskongres (1851)

Frederick Douglass
Årstal: 1818–1895 Kendt for: Afsløret slaveriets umenneskelighed, argumenterede for afroamerikaneres frihed og rettigheder. Tekster: The Meaning of July Fourth for the Negro (1852) My Bondage and My Freedom (1855)

John Stuart Mill
Årstal: 1806–1873 Kendt for: Individets frihed, skadeprincippet, ligestilling mellem kønnene og ytringsfrihed. Tekster: On Liberty (1859) The Subjection of Women (1869)

Orla Lehmann
Årstal: 1810–1870 Kendt for: Dansk nationalliberal politiker og talerør for borgerlige og konstitutionelle frihedsrettigheder. En af de danske forfatningsfædre. Tekst: De begavede, de dannede & de formuende (1860)

Israel Jefferson
Årstal: Ca. 1800–1879 Kendt for: Tidligere slave på Monticello. Beskriver samtalen mellem Thomas Jefferson og La Fayette om slaveri. Tekst: Samtale mellem Jefferson og La Fayette (1873)

Stefan Zweig
Årstal: 1881–1942 Kendt for: Humanist, kosmopolit og kritiker af nationalisme og totalitarisme. Zweig skrev med dyb empati og historisk forståelse om kultur, frihed og de moralske sammenbrud i det 20. Århundrede. Tekster: Stjernestunder (1927) Verden af i går (1942)

Ludwig von Mises
Årstal: 1881–1973 Kendt for: Forsvarer af laissez-faire kapitalisme og markedets rolle i personlig og økonomisk frihed. Tekst: Liberalism (1927)

Karl Popper
Årstal: 1902–1994 Kendt for: Kritiker af totalitarisme. Argumenterede for det åbne samfund og videnskabelig åbenhed. Tekst: The Open Society and Its Enemies (1945)

Friedrich Hayek
Årstal: 1899–1992 Kendt for: Kritik af planøkonomi og kollektivisme. Forbinder frihed med retsstat og markedsøkonomi. Tekster: The Road to Serfdom (1944) The Constitution of Liberty (1960) Why I Am Not a Conservative (1960)

Hannah Arendt
Årstal: 1906–1975 Kendt for: Totalitarismens væsen, frihedens vilkår, det aktive medborgerskab og ondskabens banalitet. Tekster: The Origins of Totalitarianism (1951) On Revolution (1963) Personligt ansvar i et diktatur (1964) Thinking and Moral Considerations (1971)

Isaiah Berlin
Årstal: 1909–1997 Kendt for: Skelnen mellem negativ og positiv frihed. Taler for pluralisme og tolerance i moderne samfund. Tekst: Two Concepts of Liberty (1958)

Milton Friedman
Årstal: 1912–2006 Kendt for: Markedsøkonomi som forudsætning for politisk frihed. Kritisk over for statslig indblanding. Tekst: Capitalism and Freedom (1962)

Robert Nozick
Årstal: 1938–2002 Kendt for: Minimalstaten som garant for frihed og retfærdighed. Kritiker af redistributiv retfærdighed. Tekst: Anarchy, State and Utopia (1974)

Murray N. Rothbard
Årstal: 1926–1995 Kendt for: Radikal libertarianisme. Forsvarer ejendomsret og frivillige markedsrelationer. Tekst: The Ethics of Liberty (1982)

Pierre Manent
Årstal: F. 1949 Kendt for: Tænker over liberalismens idéhistorie og dens udvikling i europæisk kontekst. Tekst: An Intellectual History of Liberalism (1996)

Susan Dunn
Årstal: F. 1945 Kendt for: Komparativ analyse af den amerikanske og franske revolution. Tekst: Sister Revolutions (2000)

Evelyn L. Forget
Årstal: F. 1956 Kendt for: Forskning i økonomiens følelsesmæssige og etiske dimensioner, med fokus på Condorcet og Smith. Tekst: Cultivating Sympathy (2001)

Emma Rothschild
Årstal: F. 1948 Kendt for: Historisk økonomisk tænkning med fokus på oplysningstidens liberale tradition. Tekst: Economic Sentiments (2002)
