Perikles
Årstal: Ca. 495–429 f.v.t. Kendt for: Forsvarer af det klassiske athenske demokrati og medborgerskab. Lagde vægt på borgerpligt, fællesskab og ære som grundpiller i et frit samfund. Tekst: Om Athens demokrati (ca. 430 f.v.t.)

Marcus Tullius Cicero
Årstal: 106–43 f.v.t. Kendt for: En af Roms største talere og filosoffer. Forsvarer af republikken, retsstaten, den naturlige lov og borgerdyd. Argumenterede for, at retfærdighed og lov er forudsætningen for et frit og civiliseret samfund. Tekster: De Re Publica (Staten) De Legibus (Lovene) De Officiis (Forpligtelser)

Baruch Spinoza
Årstal: 1632–1677 Kendt for: Forsvarer af ytringsfrihed, sekularisme og tolerance. Betragtede frihed som nødvendig for sand oplysning og harmoni mellem individ og stat. Tekster: A Theologico-Political Treatise (1670) The Ethics (1677)

John Locke
Årstal: 1632–1704 Kendt for: Grundlægger af den liberale samfundskontraktteori. Introducerede ideer om naturlige rettigheder, ejendomsret og legitimitet via samtykke. Tekst: Second Treatise of Government (1689)

William Penn
Årstal: 1644–1718 Kendt for: Talsmand for religiøs tolerance og fredelig sameksistens. En af de første til at formulere visioner om et fredeligt, liberalt samfund i praksis. Tekst: An Essay Towards the Present and Future Peace of Europe (1693)

Charles-Louis de Montesquieu
Årstal: 1689–1755 Kendt for: Udviklede teorien om magtens tredeling. Argumenterede for, at frihed kræver begrænsning og balance mellem politiske institutioner. Tekst: The Spirit of the Laws (1748)

Voltaire
Årstal: 1694–1778 Kendt for: Forkæmper for ytringsfrihed og religiøs tolerance. Kritisk over for dogmer og institutionel undertrykkelse. Tekst: Treatise on Tolerance (1763)

Anne Robert Jacques Turgot
Årstal: 1727–1781 Kendt for: Økonom og filosof, stærk tilhænger af frihandel og modstander af privilegier. En tidlig liberalist. Tekst: Breve om kornhandlens frihed (1770)

Adam Smith
Årstal: 1723–1790 Kendt for: Grundlægger af moderne økonomisk teori. Introducerede begrebet om den "usynlige hånd" og frihandel som kilde til velstand. Tekster: The Theory of Moral Sentiments (1759) The Wealth of Nations (1776)

Thomas Jefferson
Årstal: 1743–1826 Kendt for: Hovedforfatter bag USA's uafhængighedserklæring, fortaler for republikansk frihed og uddannelse for alle borgere. Tekster: Uafhængighedserklæringen (1776) A Bill for the More General Diffusion of Knowledge (1778) Første indsættelsestale (1801)

Abigail Adams
Årstal: 1744–1818 Kendt for: Tidlig fortaler for kvinders rettigheder. Argumenterede for kvinders politiske rolle i en tid domineret af mænd. Tekst: Brev til John Adams (1776)

Immanuel Kant
Årstal: 1724–1804 Kendt for: Opfordrede til intellektuel myndighed og individuel frihed. Udviklede en moralfilosofi baseret på autonomi og fornuft. Tekster: Hvad er oplysning? (1784) Perpetual Peace (1795)

Nicolas de Condorcet
Årstal: 1743–1794 Kendt for: Talsmand for oplysning, kvinders ligestilling, sekulær uddannelse og demokratisk udvikling. Tekst: On the Admission of Women to the Rights of Citizenship (1790)

Marquid de la Fayette
Årstal: 1757–1834 Kendt for: Revolutionær frihedshelt. Medforfatter til Erklæringen om Menneskets og Borgerens Rettigheder i Frankrig. Tekst: Den franske menneskerettighedserklæring (1789)

Thomas Paine
Årstal: 1737–1809 Kendt for: Radikal demokrat og revolutionær. Forkæmpede menneskerettigheder, republikansk styre og velfærd for de fattige. Tekst: Rights of Man (1791)

Mary Wollstonecraft
Årstal: 1759–1797 Kendt for: En af de første feminister. Argumenterede for kvinders uddannelse og lige moralsk status. Tekst: A Vindication of the Rights of Woman (1792)

Wilhelm von Humboldt
Årstal: 1767–1835 Kendt for: Liberal dannelsestænkning. Talte for individets udvikling og mod statens indblanding. Tekst: The Limits of State Action (1792)

Germaine de Staël
Årstal: 1766–1817 Kendt for: Forkæmpede konstitutionelt monarki og individets frihed i opposition til Napoleon. Central figur i den liberale opposition under og efter den franske revolution. Tekst: Considerations on the Principal Events of the French Revolution (1818)

Benjamin Constant
Årstal: 1767–1830 Kendt for: Skelnen mellem antikkens og modernitetens frihed – individets rettigheder over kollektiv magt. En hjørnesten i liberal politisk tænkning. Tekst: The Liberty of the Ancients Compared with that of Moderns (1819)

John Quincy Adams
Årstal: 1767–1848 Kendt for: Amerikansk præsident og advokat for menneskerettigheder. Forsvarer i Amistad-sagen – modstander af slaveri. Tekst: Amistad-sagen (1841)

Alexis de Tocqueville
Årstal: 1805–1859 Kendt for: Demokratiets styrker og svagheder, frihed kontra lighed, civilsamfundets rolle. Tekster: Democracy in America (1835) The Old Regime and the Revolution (1856) Kritik af socialisme i Den Anden Franske Republik (1848)

Frédéric Bastiat
Årstal: 1801–1850 Kendt for: Kritiker af statslig intervention og socialisme. Formulerede idéen om loven som beskytter af frihed og ejendom. Tekst: The Law (1850)

Victor Hugo
Årstal: 1802–1885 Kendt for: Humanist, republikaner og forkæmper for menneskerettigheder og fred. Tekst: Tale ved Den Internationale Fredskongres (1851)

Frederick Douglass
Årstal: 1818–1895 Kendt for: Afsløret slaveriets umenneskelighed, argumenterede for afroamerikaneres frihed og rettigheder. Tekster: The Meaning of July Fourth for the Negro (1852) My Bondage and My Freedom (1855)

John Stuart Mill
Årstal: 1806–1873 Kendt for: Individets frihed, skadeprincippet, ligestilling mellem kønnene og ytringsfrihed. Tekster: On Liberty (1859) The Subjection of Women (1869)

Orla Lehmann
Årstal: 1810–1870 Kendt for: Dansk nationalliberal politiker og talerør for borgerlige og konstitutionelle frihedsrettigheder. En af de danske forfatningsfædre. Tekst: De begavede, de dannede & de formuende (1860)

Israel Jefferson
Årstal: Ca. 1800–1879 Kendt for: Tidligere slave på Monticello. Beskriver samtalen mellem Thomas Jefferson og La Fayette om slaveri. Tekst: Samtale mellem Jefferson og La Fayette (1873)

Stefan Zweig
Årstal: 1881–1942 Kendt for: Humanist, kosmopolit og kritiker af nationalisme og totalitarisme. Zweig skrev med dyb empati og historisk forståelse om kultur, frihed og de moralske sammenbrud i det 20. Århundrede. Tekster: Stjernestunder (1927) Verden af i går (1942)

Ludwig von Mises
Årstal: 1881–1973 Kendt for: Forsvarer af laissez-faire kapitalisme og markedets rolle i personlig og økonomisk frihed. Tekst: Liberalism (1927)

Karl Popper
Årstal: 1902–1994 Kendt for: Kritiker af totalitarisme. Argumenterede for det åbne samfund og videnskabelig åbenhed. Tekst: The Open Society and Its Enemies (1945)

Friedrich Hayek
Årstal: 1899–1992 Kendt for: Kritik af planøkonomi og kollektivisme. Forbinder frihed med retsstat og markedsøkonomi. Tekster: The Road to Serfdom (1944) The Constitution of Liberty (1960) Why I Am Not a Conservative (1960)

Hannah Arendt
Årstal: 1906–1975 Kendt for: Totalitarismens væsen, frihedens vilkår, det aktive medborgerskab og ondskabens banalitet. Tekster: The Origins of Totalitarianism (1951) On Revolution (1963) Personligt ansvar i et diktatur (1964) Thinking and Moral Considerations (1971)

Isaiah Berlin
Årstal: 1909–1997 Kendt for: Skelnen mellem negativ og positiv frihed. Taler for pluralisme og tolerance i moderne samfund. Tekst: Two Concepts of Liberty (1958)

Milton Friedman
Årstal: 1912–2006 Kendt for: Markedsøkonomi som forudsætning for politisk frihed. Kritisk over for statslig indblanding. Tekst: Capitalism and Freedom (1962)

Robert Nozick
Årstal: 1938–2002 Kendt for: Minimalstaten som garant for frihed og retfærdighed. Kritiker af redistributiv retfærdighed. Tekst: Anarchy, State and Utopia (1974)

Murray N. Rothbard
Årstal: 1926–1995 Kendt for: Radikal libertarianisme. Forsvarer ejendomsret og frivillige markedsrelationer. Tekst: The Ethics of Liberty (1982)

Pierre Manent
Årstal: F. 1949 Kendt for: Tænker over liberalismens idéhistorie og dens udvikling i europæisk kontekst. Tekst: An Intellectual History of Liberalism (1996)

Susan Dunn
Årstal: F. 1945 Kendt for: Komparativ analyse af den amerikanske og franske revolution. Tekst: Sister Revolutions (2000)

Evelyn L. Forget
Årstal: F. 1956 Kendt for: Forskning i økonomiens følelsesmæssige og etiske dimensioner, med fokus på Condorcet og Smith. Tekst: Cultivating Sympathy (2001)

Emma Rothschild
Årstal: F. 1948 Kendt for: Historisk økonomisk tænkning med fokus på oplysningstidens liberale tradition. Tekst: Economic Sentiments (2002)
