GENUDGIVELSE AF "DEN HERSKENDE KLASSE"

01 feb 2019, 12:01 - 28 feb 2019, 12:01
CEPOS, Landgreven 3, 3., 1301 København K

CEPOS inviterer til boglancering i forbindelse med genudgivelsen af Jørgen Dichs klassiker Den Herskende Klasse fra 1973.

Til at fortælle om manden og forfatteren Jørgen Dich har vi inviteret politisk redaktør på Weekendavisen og forfatter, Arne Hardis, der til næste efterår udkommer med en biografi om Jørgen Dich og det store opgør om staten i 1973.

 

 

CEPOS’ egen direktør, Martin Ågerup, vil herefter fortælle om, hvorfor bogen – 43 år efter den oprindelige udgivelse – stadig er relevant i dagens politiske kontekst.

 

De færreste debatbøger er værd at læse fire årtier efter de først udkom. Endnu færre er værd at genudgive. ’Den herskende klasse’ af Jørgen S. Dich (1901-1975) er en markant undtagelse. 

 

Dich var nationaløkonom, pensioneret professor i socialpolitik – og socialist, oprindeligt Moskva-tro. Han havde endvidere været ledende embedsmand under opbygningen af den tidlige velfærdsstat frem til 1950’erne. 

Den herskende klasse repræsenterer noget, som i dag er fraværende til venstre for midten: kritik af den offentlige sektor. Som titlen mere end antyder, tager bogen udgangspunkt i en marxistisk klasseanalyse. Ifølge Dich er det ikke kapitalisterne, der udbytter arbejderne men i stedet en ny herskende klasse af offentligt ansatte. Magtmidlet er deres ”dominerende ideologi… baseres på humanismen, angsten for sygdom og død og flugten fra det legemlige arbejde. Den er uimodståelig. Den fylder presse, radio og fjernsyn. Den skaber den utilfredshed, som den herskende klasse lever af”. 
Fra forordet af Martin Ågerup, direktør for Center for Politiske Studier (CEPOS) 

 

Den Herskende Klasse blev første gang udgivet i 1973.

TILMELD DIG TIL EVENTET HER

Del dette arrangement