Kommunerne kan give eleverne en meget bedre folkeskole

Type: Analyse
Table of contents×

Pressemeddelelse

En ny analyse fra CEPOS undersøger sammenhængen mellem kommunernes udgifter til folkeskolen og deres evne til at løfte elevernes karaktergennemsnit ud over det, som man kunne forvente på baggrund af deres forældres indkomst, uddannelse, etnicitet mv.

Konklusionen er klar - der er stor forskel på, hvor gode kommunerne er til at skabe faglige resultater for pengene.

“Der kan frigøres store beløb, hvis kommunerne med de mindst produktive skoler tager ved lære af de bedste sammenlignelige kommuner. De frigjorte midler kan geninvesteres på en mere produktiv måde i skolerne, med henblik på at løfte eleverne fagligt. Alternativt kan midlerne også gives tilbage til borgerne i form af skattelettelser eller bruges på at forbedre andre velfærdsområder i kommunerne,” siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.

Hvis alle kommuner havde et lige så veldrevet skolevæsen som de mest produktive sammenlignelige kommuner, kunne der frigøres et sted mellem 3,8 og 5,2 milliarder kroner uden at påvirke de faglige resultater, viser analysen fra CEPOS.

Der kører løbende debatter om, at folkeskolen mangler penge til bedre undervisning, men CEPOS´ analyse viser, at flere penge ikke er en forudsætning for at gøre det bedre, da der store forbedringsmuligheder indenfor de nuværende økonomiske rammer.

“Det er vigtigt at have fokus på skolernes evne til at bruge de nuværende ressourcer til at løfte eleverne fagligt, da det har stor betydning for elevernes fremtidige muligheder for uddannelse og job,” siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS, og fortsætter:

”Desuden er basale kundskaber og færdigheder en forudsætning for at man kan deltage og tage medansvar som borger i et samfund med frihed og folkestyre. Eksempelvis skal man kunne læse og regne for at kunne orientere sig om og forholde sig kritisk til nyheder, politiske budskaber mv.”

Analysen viser ikke, hvad de mest produktive kommuner gør rigtigt, men den viser derimod hvilke sammenlignelige kommuner, der får de bedste resultater for pengene. De enkelte kommuner kan bruge oversigten i analysen til at finde ud af, hvem de skal snakke med for at tage ved lære af deres måde at drive skolerne på.

Resumé

Analysens væsentligste resultater er:

  • Kommunerne kan i alt frigøre 3,8-5,2 mia. kr. på folkeskolen, uden det går ud over det faglige niveau, hvis alle kommuner kommer på niveau med produktiviteten i de bedste sammenlignelige kommuner. Det svarer til ca. 9-13 pct. af udgifterne på området.
  • De fem mindst produktive kommuner er Glostrup, Halsnæs, Albertslund, Aalborg og Hvidovre.
  • Blandt de mest produktive kommuner er Hørsholm, Kolding, Nordfyn, Slagelse, Thisted, Lyngby-Tårbæk, Odsherred og Morsø de kommuner, som typisk anvendes som reference for de andre kommuner. Det er kommuner, som de andre kommuner primært kan søge inspiration ved, hvis de vil forbedre deres produktivitet.
  • Enkelte kommuner har en markant lavere produktivitet, når den beregnes ud fra deres faktiske udgifter til folkeskolen frem for deres personaleforbrug. Derfor må disse kommuners udgifter afspejle noget andet og mere end deres personaleforbrug. Det er tilfældet for Fredensborg, Rødovre, Ballerup, Gladsaxe, Nyborg og Køge samt de to store kommuner København og Aarhus. Disse kommuner kan med fordel undersøge deres udgifter til øvrig drift nærmere, og/eller om de har et højere lønniveau i folkeskolen sammenlignet med andre kommuner.

Læs analysen her

Fodnoter

    Hent analyse

    Hent Filstørrelse: 1,1 MB

    Del denne side

    Forfatter(e):

    Karsten Bo Larsen

    Forskningschef

    +45 41 22 04 76

    karsten@cepos.dk

    Jens Lund Andersen

    Chefkonsulent

    +45 31 76 86 44

    jens@cepos.dk

    Hent analyse

    Hent Filstørrelse: 1,1 MB

    Del denne side

    Forfatter(e):

    Karsten Bo Larsen

    Forskningschef

    +45 41 22 04 76

    karsten@cepos.dk

    Jens Lund Andersen

    Chefkonsulent

    +45 31 76 86 44

    jens@cepos.dk