Skærpede adgangskrav til det almene gymnasium vil efterlade betydelige uløste problemer

Type: Analyse
Table of contents×

Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse

Pressemeddelelse

Regeringen ønsker ifølge regeringsgrundlaget at skærpe adgangskravene til de gymnasiale uddannelser. Det kan blandt andet nedbringe antallet af studenter, der ikke benytter studenterbeviset til at læse videre på en videregående uddannelse. I dag gælder det nemlig omtrent 20 procent af studenterne fra de gymnasiale uddannelser.

En ny analyse fra CEPOS viser, at skærpede karakterkrav til de gymnasiale uddannelser vil føre til en betydelig reduktion i antallet af elever, der får en gymnasial uddannelse, uden de bruger den til at søge ind på en videregående uddannelse.

Med et karakterkrav på 7 i stedet for det nuværende på 5 på stx, hhx og htx ville ca. halvdelen af disse elever ikke være blevet optaget. På den anden side vil der også være en betydelig omkostning i form af, at man samtidig kommer til at afvise mange unge, der på trods af lave karakterer fra folkeskolen alligevel er i stand til at gennemføre gymnasiet og komme ind på en videregående uddannelse.

“Et øget karakterkrav løser kun problemet delvist, men skaber også et nyt problem, når man udelukker nogen, som kunne have fået en videregående uddannelse senere. I sidste ende må det jo være en politisk afvejning, om man vil bruge denne model med den bagside, der er ved det,” siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.

Analysen fra CEPOS kommer med fire konkrete anbefalinger til, hvordan man - som supplement eller alternativ til skærpede karakterkrav - på andre måder kan arbejde med at øge det faglige niveau og reducere antallet af elever, der ikke bruger deres gymnasiale uddannelse til at få en videregående uddannelse. Her peges der blandt andet på en reform af det nuværende taxametersystem, som i dag giver gymnasierne en økonomisk gevinst ved at fastholde eleverne på uddannelserne, uanset deres motivation og faglige evner.

“Gymnasiernes økonomi styres af et elevtaxameter, som er et utrolig stærkt instrument til at få en masse elever ind i gymnasiet, og beholde dem på skolen, uanset hvordan det går dem fagligt. Skolerne får dog også en relativt lille ekstra belønning for de elever, der består, men der i styringssystemet ikke en stærk tilskyndelse til at øge alle elevernes faglighed yderligere,” siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.

Resumé

Analysens væsentligste resultater er:

  • Der blev i 2019-21 i gennemsnit optaget 43.600 elever på stx, htx og hhx og 9.750 elever på hf årligt. Af disse blev der efter undtagelsesreglerne optaget ca. 1.100 elever (3 pct.) på stx, htx og hhx og 1.350 elever (14 pct) på hf.
  • Uden undtagelsesregler og med et karakterkrav på hhv. 6, 7 eller 8 på stx, htx og hhx ville man få en forøgelse i antallet af elever, der ikke bliver optaget på hhv. ca. 4.300, 9.900 eller 17.900.
  • 80 pct. af eleverne, der afsluttede en stx, htx eller hhx i 2017, havde fem år senere i 2022 afsluttet eller var i gang med en videregående uddannelse. De resterende 20 pct. var enten ufaglærte (11 pct.) eller havde taget en erhvervsuddannelse (9 pct.), der ikke kræver en studentereksamen. 50 pct. af eleverne, der ikke er kommet på en videregående uddannelse, havde et karaktergennemsnit på over 7 fra folkeskolen.
  • For elever på stx, hhx og htx med mindre end 5 i karaktergennemsnit i grundskolen havde 60 pct. fem år efter deres studentereksamen enten afsluttet eller var i gang med en videregående uddannelse. For elever med mellem 5 og 6 i karaktergennemsnit fra folkeskolen var tallet 66 pct., og for elever mellem 6 og 7 var det 72 pct.
  • 56 pct. af eleverne der afsluttede en hf havde fem år efter enten afsluttet eller var i gang med en videregående uddannelse. Det tilsvarende tal var 52 pct. for de elever, der havde mindre end 4 i karaktergennemsnit i grundskolen.
  • Frafaldet er større på hf end på stx, htx og hhx, og sandsynligheden for frafald falder jo højere karakterer eleverne får i grundskolen. Frafaldet på hf var på 24 pct i årene 2019-21, og frafaldsprocenten for personer optaget under undtagelsesreglerne var på 36 pct. På stx, htx og hhx var frafaldet på 11 pct. samlet set og 49 pct. for personer optaget under undtagelsesreglerne.
  • Elever på hf får i gennemsnit 0,6-0,8 karakterpoint højere karakterer sammenlignet med stx, htx og hhx, når der tages højde for deres karakterer i grundskolen. Elever med en hf-eksamen har således bedre mulighed for at komme ind på en videregående uddannelse end elever med en fx en stx, for de uddannelser hvor en hf-eksamen er tilstrækkelig.

Læs analysen her

Fodnoter

    Hent analyse

    Hent Filstørrelse: 722,6 KB

    Del denne side

    Forfatter(e):

    Karsten Bo Larsen

    Forskningschef

    +45 41 22 04 76

    karsten@cepos.dk

    Jens Lund Andersen

    Chefkonsulent

    +45 31 76 86 44

    jens@cepos.dk

    Hent analyse

    Hent Filstørrelse: 722,6 KB

    Del denne side

    Forfatter(e):

    Karsten Bo Larsen

    Forskningschef

    +45 41 22 04 76

    karsten@cepos.dk

    Jens Lund Andersen

    Chefkonsulent

    +45 31 76 86 44

    jens@cepos.dk