Et overraskende makkerpar. Det vil Kirkens Korshær og CEPOS nok være for mange. Vi har forskellige udgangspunkter for vores arbejde.
Derfor er der også en del ting, vi er uenige om - for eksempel hvorvidt økonomisk fattigdom er et reelt problem i Danmark, og om det er en god idé med højere sociale ydelser til ledige. Men der er også ting, vi kan være enige om. Og én af dem er, at udsatte børn skal have mad i skolen.
Vi ved, at der i dag er børn fra udsatte familier, der kommer i skole sultne og uden en ordentlig madpakke. Og vi ved, at det kan have store negative konsekvenser for dem.
Forskning viser, at en tom mave betyder manglende energi og dårligere koncentrationsevne. Det går ud over udsatte børn, der i forvejen kæmper med flere sociale problemer, dårligere helbred og mere mistrivsel end andre børn.
For dem er manglen på en madpakke endnu en sten i en tung skoletaske, der risikerer ikke bare at tynge deres barndom, men også holde dem nede resten af livet.
Det, mener vi ikke, er acceptabelt i Danmark. Alle børn skal have de bedst mulige forudsætninger for at klare sig selv og skabe sig en god tilværelse senere i livet. Og noget, der kan bidrage til at sikre det, er at give udsatte børn et godt måltid mad i skolen.
Er det forældrenes ansvar at sikre, at deres børn får madpakke med? Ja. Vi må bare konstatere, at det ikke sker hos alle i dag. Og uanset årsagerne skal det ikke gå ud over børnene. Derfor synes vi, at udsatte børn bør tilbydes skolemad - også selvom det langt fra løser alle udfordringer.
Det bedste vil naturligvis altid være, at forældre til udsatte børn på et tidspunkt bliver i stand til selv at sørge for, at deres børn får det nødvendige at spise i løbet skoledagen. Det sker bare ikke af sig selv, men kræver en langt bedre social indsats end i dag.
Der er mange forskellige modeller for skolemad. Det vigtigste for os er imidlertid, at udsatte børn får noget at spise. Samtidig er det afgørende, at de ikke udgrænses yderligere socialt.
Det kan med fordel løses med tilvalgsordninger, hvor det er muligt for alle at købe skolemad, mens det gøres gratis for udsatte.
Udover at mætte udsatte børn vil det give alle forældre mere frihed til at indrette sig, som de ønsker. Hvis de vil fortsætte med madpakken, kan de det. Og hvis de hellere vil bruge den tid, de i dag bruger på at smøre madpakker, til andre ting, kan de købe sig fra det.
Hvordan ordningen mere konkret skal indrettes, kan diskuteres. Skal maden leveres af private leverandører, eller laves i offentlige køkkener? Skal kommunerne eller staten finansiere tilskuddet til udsatte? Skal der være fuld brugerbetaling for alle andre end udsatte familier? Og hvornår præcis kan man siges at være udsat?
Det er spørgsmål, hvor vi ikke nødvendigvis er enige. Men det ændrer ikke på vores hovedbudskab: At vi som samfund bør sikre, at udsatte børn også får et ordentligt måltid mad i skolen. For ingen kan lægge grundstenene til et godt voksenliv på en tom mave.
Bragt i Berlingske den 27. august 2024
