CEPOS logo

Højere produktivitet giver højere løn

Udgivet d.

5. juni 2024 - 17:00

ABCepos

Indkomst

Kapitalskat

Produktivitet

I et historisk perspektiv har lønningerne fulgt produktiviteten i den private sektor, jf. figuren. Denne udvikling må forventes at fortsætte. Hvis lønningerne vokser hurtigere end produktiviteten, vil lønkonkurrenceevnen blive forværret, og beskæftigelsen vil falde. For at genoprette lønkonkurrenceevnen vil det derfor efterfølgende kræve en periode, hvor lønstigningerne er lavere end produktivitetsstigningerne.  

Denne udvikling så man i løbet af 00’erne i blandt andet industrien, hvor lønstigningerne var højere end produktivitetsvæksten frem til omkring 2008, hvorefter lønstigningerne var mere afdæmpede i de efterfølgende år. 

Omvendt medfører en periode, hvor lønnen stiger mindre end produktiviteten, at det bliver mere attraktivt at ansætte medarbejdere. Derfor stiger efterspørgslen efter medarbejdere, og det presser lønnen op, så den igen matcher produktiviteten. 

På langt sigt forventes lønningerne derfor at vokse i takt med produktiviteten. 

Det indebærer, at langsigtet velstandsfremgang for lønmodtagere sikres gennem højere produktivitet. Ifølge Produktivitetskommissionen er lavere selskabsskat et af de mest effektive håndtag i forhold til at øge produktiviteten. 

Bemærk at den nominelle timeproduktivitet (BVT/timer) steg markant i 2022. Det skyldes en stor nominel BVT-stigning på 12 pct., i høj grad drevet af branchen ”Handel og transport”, herunder som følge af højere priser. Det må forventes at blive normaliseret i de kommende år.  

I beregningerne i figuren er der for timelønnen korrigeret for forholdet mellem lønmodtagere og antal beskæftigede (inkl. selvstændige), idet den samlede lønsum er for lønmodtagere, mens antal præsterende timer dækker over både lønmodtagere og selvstændige (tilsvarende anvendes samlede præsterede timer i beregningen af timeproduktiviteten). Korrektionen for selvstændige følger Finansministeriets metode, jf. Finansredegørelse 2014.

Relateret artikel

3-dobling af antal offentligt ansatte i løbet af 58 år

19. december 2025

ABCepos: 3-dobling af antal offentligt ansatte i løbet af 58 år.

Relateret artikel

Tre ud af ti ikke-vestlige indvandrere mellem 40-64 år er på førtidspension i Odense og Aarhus

15. december 2025

Andelen af ikke-vestlige vestlige indvandrere på førtidspension varierer markant på tværs af kommuner.

Hjælp os med at rykke Danmark i en borgerlig-liberal retning

I CEPOS kæmper vi for individets frihed, det private initiativ, lavere skat og en begrænset statsmagt. Vi arbejder for, at de offentlige finanser bruges fornuftigt, og råderummet omsættes til reformer, der styrker Danmarks fremtid.
Støt os månedligt som

Privat

Støt os månedligt som

Virksomhed