CEPOS logo

Faglærte haler ind på akademikernes livsindkomst – se listen over de højeste indkomster her

Udgivet d.

19. november 2026 - 10:44

Analyse

Løn

Uddannelse

Faglærte har indhentet en betydelig del af indkomstforskellen til personer med videregående uddannelser. En elektriker kan i dag se frem til en indkomst over et arbejdsliv på 27,3 mio. kr.. Det er mere end nogle af dem med lange videregående uddannelser.

Det er ikke altid tilfældet, at en lang videregående uddannelse giver den højeste bruttoindkomst over et arbejdsliv.

Nye beregninger fra CEPOS viser, at faglærte har indhentet en betydelig del af indkomstforskellen til personer med videregående uddannelser.

”Typisk forholder det sig sådan, at jo længere man uddanner sig, desto mere tjener man. Men det gælder ikke i alle tilfælde. Der er sket markante forskydninger på arbejdsmarkedet. Nogle faglærte tjener i dag mere over et arbejdsliv end personer med visse lange videregående uddannelser. Det viser, at der er mange veje til et økonomisk godt arbejdsliv,” siger Mia Amalie Holstein, cheføkonom i CEPOS.

I 2001 svarede faglærtes livsindkomst til 64 pct. af indkomsten for personer med en lang videregående uddannelse. I 2024 var andelen steget til 72 pct. I forhold til personer med en mellemlang videregående uddannelse er andelen steget fra 89 til 93 pct.

En elektriker har i dag en samlet bruttoindkomst på 27,3 mio. kr. gennem arbejdslivet. Det er mere end eksempelvis en folkeskolelærer eller en kunsthistoriker.

”Inden for de forskellige uddannelsesgrupper er de uddannelser, som har den højeste bruttoindkomst over et arbejdsliv, typisk kendetegnet ved at give stor teknisk viden,” siger Mia Amalie Holstein og fortsætter:

“Det er heller ikke ligegyldigt, hvilken erhvervsuddannelse man vælger. Der er stor forskel på bruttoindkomsten over et arbejdsliv for en frisør på 18 mio. kr. og for en elektriker på 27 mio. kr.”

Hun peger samtidig på, at kunstig intelligens kan skabe nye forskydninger på arbejdsmarkedet, som også kan komme faglærte til gode. Hun understreger dog, at unge bør vælge den uddannelse de brænder for.

”Grundlæggende bør unge vælge de uddannelsesretninger, som de brænder for. Indkomsten er ikke det eneste, der betyder noget, men den er heller ikke ligegyldig. Det er en god idé, hvis de unge har et realistisk billede af det lønniveau, de kan forvente på den anden side af deres uddannelse. Fra politisk hold skal man være opmærksom på at indrette skattesystemet på en sådan måde, at de unge har incitament til at tage de uddannelser, hvor de bliver mest produktive for samfundet,” siger Mia Amalie Holstein.

Relateret artikel

Børn af forældre i lavtlønsjob bryder den sociale arv

1. januar 2001
Denne analyse omhandler social arv målt ved indkomstmobilitet. Det undersøges, i hvor høj grad børnenes indkomst som voksne er påvirket af deres forældres indkomst, da de var børn. I analysen følges 46.000 børn, som er født i 1985 og som i 2020 er 35 år. Det fremgår af ana-lysen, at der er social arv i Danmark. Undersøgelsen indikerer, at det er forældrenes beskæf-tigelsessituation i højere grad end deres indkomst, som bestemmer, om børnene lander i lav-indkomstgruppen:
Relateret artikel

Efter ny ydelse: Forskellen på at være arbejdsløs og gå på arbejde er cirka 3.000 kroner

1. januar 2001
Tænketanken Cepos har for Berlingske regnet på, hvad regeringens nye ekstra børnetilskud betyder i kroner og øre for kontanthjælpsmodtagere. Gevinsten ved at tage et lavtlønsjob bliver mærkbart mindre, mener cheføkonom Mads Lundby.

Hjælp os med at rykke Danmark i en borgerlig-liberal retning

I CEPOS kæmper vi for individets frihed, det private initiativ, lavere skat og en begrænset statsmagt. Vi arbejder for, at de offentlige finanser bruges fornuftigt, og råderummet omsættes til reformer, der styrker Danmarks fremtid.

100 kr.