IGU’en bruges næsten ikke – kun 2 nye forløb om året pr. kommune

I marts 2016 blev trepartsaftalen om en ny integrationsuddannelse (IGU) indgået. Ordningen bliver imidlertid kun anvendt i et yderst begrænset omfang. I gennemsnit siden juli 2016 er der startet 34 IGU-forløb om måneden – det er kun 1/3 nyt forløb om måneden pr. kommune. I alt har der været 3.091 IGU-forløb. 

I 2023 var der 197 forløb, dvs. kun 2 nye forløb i hver kommune for hele året.  

En årsag til, at virksomhederne kun i begrænset omfang anvender IGU-ordningen (til trods for mulighed for ansættelse til under de normale mindstelønninger) kan være, at ordningen er bureaukratisk. Eksempelvis er der krav om, at flygtningene skal i uddannelse i 20 uger inden for to år. Samtidig er der en lang række forskellige satser for mindsteløn i forskellige brancher og kontrol fra kommunen.  

IGU-ordningen kan anvendes af flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, der er fyldt 18 år og er under 40 år, når forløbet påbegyndes. 

Man kunne øge beskæftigelsen blandt flygtninge og indvandrere yderligere, hvis arbejdsmarkedets parter aftaler at forenkle og liberalisere IGU’en, så for eksempel uddannelseskravet droppes og de mange lønsatser reduceres. Alternativt kunne man indføre en indslusningsløn. En indslusningsløn på 80 kr. i timen for ikke-vestlige indvandrere vurderes at løfte beskæftigelsen med 10.000 personerKilde: CEPOS-notat: ”Indslusningsløn øger beskæftigelsen med 10.000 personer”, 2. marts 2016  .