I marts 2016 blev trepartsaftalen om en ny integrationsuddannelse (IGU) indgået. Ordningen bliver imidlertid kun anvendt i et yderst begrænset omfang. I gennemsnit siden juli 2016 er der startet 34 IGU-forløb om måneden – det er kun 1/3 nyt forløb om måneden pr. kommune. I alt har der været 3.091 IGU-forløb.
I 2023 var der 197 forløb, dvs. kun 2 nye forløb i hver kommune for hele året.
En årsag til, at virksomhederne kun i begrænset omfang anvender IGU-ordningen (til trods for mulighed for ansættelse til under de normale mindstelønninger) kan være, at ordningen er bureaukratisk. Eksempelvis er der krav om, at flygtningene skal i uddannelse i 20 uger inden for to år. Samtidig er der en lang række forskellige satser for mindsteløn i forskellige brancher og kontrol fra kommunen.