Administration er både livsvigtig og livsfarlig for de offentlige velfærdsydelser

Bragt i Jyllands-Posten d. 17. september 2026

Skrevet af Karsten Bo Larsen og Michael Gravesen 

Desværre ender debatten om effektiviseringer i den offentlige sektor ofte i en ”skyttegravskrig” om størrelsen på effektiviseringspotentialet – ”hvor meget bedre kan det gøres?” Vi burde i højere grad også reflektere over organiseringen af velfærdstilbuddene – ”hvordan kan vi gøre det bedre?”

Derfor vil vi med denne kronik bidrage til en mere nuanceret debat om, hvordan administrationen i den offentlige sektor bedst understøtter velfærdsmedarbejderne, så borgerne får mest velfærd for pengene.

Cepos udgav i juli 2026 en analyse, hvor hovedresultatet var, at kommunerne kan spare 6-8 mia. kr. på ledelse og administration. Det kan naturligvis diskuteres, hvor meget af dette der kan indhøstes i praksis. Vi er dog enige om det gamle ordsprog: Der går ikke røg af en brand, uden at der er ild. Vi ser forskelligt på ”brandslukningen”, men i stedet for at stå i hver vores ekkokammer, så har vi valgt at skrive en fælles kronik.

Selvfølgelig kan der spares og effektiviseres. Der kan også findes besparelser og effektiviseringer på alle andre områder i den offentlige sektor – herunder f.eks. folkeskoler, dagtilbud, ældrepleje, sundhedstilbud osv. Det har naturligvis afledte tilpasninger og konsekvenser, som man skal stå på mål for, når man laver besparelser eller ændrer serviceniveau.

Samtidig må det anerkendes, at et værdsat lokaldemokrati koster noget. Lokalpolitikere og lokalbefolkning skal selvfølgelig have en administration, som kan betjene dem. Eksempelvis i sagsfremstillinger, analyser, juridiske vurderinger, økonomi, redegørelser osv.

Dertil en kommunal administration til at håndtere en voksende statslig administration, som afføder administrative kommunale opgaver, hvilket bliver afdækket i en anden Cepos-analyse fra august 2026.

Tilsvarende er ledelse og administration uundværlige ingredienser i en effektiv velfærdsdrift. Planlægning, styring, koordinering, opfølgning osv.

Samtidig skal der findes alternative opgaveløsninger med fortsat færre fagprofessionelle velfærdsmedarbejdere. Det kan derfor være fornuftigt med en ekstra skolesekretær, så lærerne kan koncentrere sig om elever og undervisning.

Det er imidlertid relevant at have en opmærksomhed på den offentlige administration, der i henhold til økonomisk og politologisk forskning har muligheder for at fremme ”egeninteresser” – herunder flere ansatte og større budgetter.

Problemstillingen kan illustreres med ”Parkinsons lov”, som blev formuleret af den britiske historiker C. Northcote Parkinson i 1950’erne, der påpegede risikoen og muligheden for, at bureaukratiet vil lade »arbejdet udvide sig, indtil det udfylder den tid, der er til rådighed for dets færdiggørelse«.

Et godt eksempel er Kalundborg Kommunes arbejde med frisættelse af velfærdsopgaverne og en mere ”efterspørgselsorienteret” kommunal forvaltning på børne- og ungeområdet. Her arbejdes med en efterspørgselsorienteret styringsform på folkeskole- og dagtilbudsområdet, hvilket giver lokale ledere mulighed for at prioritere praksisnær faglig ledelse.

Det betyder også, at den kommunale forvaltning understøtter en mangfoldighed af lokale behov i stedet for at styre stramt ovenfra. Det er i modsætning til en ”klassisk” udbudsbaseret forvaltning, som i bedste mening igangsætter forpligtende projekter og koncepter.

En rapport fra august 2025 udgivet af Professionshøjskolen Absalon undersøger Kalundborg Kommunes arbejde med en efterspørgselsorienteret styringsform på folkeskole- og dagtilbudsområdet. Hovedpunkter fra rapporten viser, at det kan lykkes at skabe retning og understøtte lokalt efterspurgte løsninger uden at give slip på det fælles kommunale fundament.

Samtidig er det tydeligt, at tilgangen både stiller større krav til de faglige ledere og giver en mere motiveret ledelse. En effektiv organisering af administrationen kan altså understøtte kerneopgaven og give mere lokalt lederskab, større motivation og velfærd tæt på borgerne – og samtidig lægge en dæmper på administrativt vokseværk.

Andre kommuner kan altså finde inspiration i eksempelvis den efterspørgselsorienterede model fra Kalundborg med en fælles understøttende fagforvaltning.

I den nuværende version af modellen har de lokale ledelser stor indflydelse på, hvilke indsatser der gennemføres. Det betyder også, at der eksempelvis ikke er udrullet centralt fastsatte koncepter og projekter udover folkeskolerne og de kommunale dagtilbud.

Der kan være flere perspektiver på en efterspørgselsorienteret model. Set fra en kommunal topledelsesvinkel kan en fælles kommunal administration bl.a. medvirke til sammenhæng mellem lokaldemokratiet og de enkelte kommunale institutioner.

Ordet ”kommune” kommer fra latin og betyder ”fælles”. Det er derfor også en politisk prioritering, hvor meget fælles man ønsker på tværs af kommunale velfærdstilbud med demokratisk forankring i kommunalbestyrelsen.

Set fra en Cepos-synsvinkel bør kommunerne overveje at gå endnu længere end i Kalundborg Kommune i retning af efterspørgselsstyring med en decentralisering af de nuværende ressourcer til indsatser og projekter til de enkelte folkeskoler. Dermed kan de enkelte skoleledelser enten købe indsatser og udviklingsprojekter hos den centrale forvaltning eller bruge pengene til noget andet.

Det vil naturligvis kræve, at kommunalbestyrelsen og den centrale forvaltning i langt højere grad overlader driften af institutionerne til de lokale fagprofessionelle, og at det politiske fokus i stedet rettes mod de demokratiske kerneopgaver med fastlæggelse af de overordnede mål og rammer.

Selvom vi således er meget langt fra at være enige om alt, så er vi enige om, at hvis man vælger en konstruktiv dialog i stedet for ”skyttegravskrig”, kan fagligt solide benchmark-analyser føre til meget konstruktive drøftelser af, hvordan vi organiserer velfærdstilbuddene, så den kommunale administration opleves som livsvigtig i stedet for livsfarlig for de offentlige velfærdsydelser.