Hvad er BNP: Hvem modtager velstandsskabelsen i samfundet?

Type: ABCepos
Table of contents×

Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse

BNP (Bruttonationalproduktet) er et udtryk for den samlede værdiskabelse i en given periode, fx et år eller et kvartal.

BNP kan bl.a. opgøres ud fra indkomstsiden, dvs. hvem der har modtaget indkomsterne, herunder lønmodtagere og virksomhedsejere.

I BNP indgår en række skatter, bl.a. moms. Trækker man disse skatter ud af BNP, får man bruttofaktorindkomsten (BFI), som er den indkomst, der tjenes af lønmodtagere og virksomhedsejere.

Umiddelbart tjenes 60 pct. af indkomsterne af lønmodtagerne, mens bruttooverskuddet til virksomhedsejerne udgør ca. 40 pct.Heri indgår også aflønning af selvstændiges arbejde i egen virksomhed  Ud af disse 40 pct. går ca. halvdelen dog til at dække nedslidning af kapitalapparatet, dvs. nettooverskuddet til virksomhedsejere er på ca. 20 pct. af de samlede indkomster, jf. figuren. En del af bruttooverskuddet går desuden til at betale renter, i det omfang virksomheden er finansieret med lån i stedet for med kapital fra ejerne.

Kilde: Danmarks Statistik

Eftersom flere og flere danskere har privat pensionsopsparing i for eksempel arbejdsmarkedspensioner, som er investeret i virksomheder, får lønmodtagere ikke kun løn men også en del af nettooverskuddet fra produktionen i form af kapitalafkast.

Fodnoter

    Tags

    Del denne side

    Forfatter(e):

    Jørgen Sloth

    Chefkonsulent

    +45 33 45 60 44

    jorgen@cepos.dk

    Del denne side

    Forfatter(e):

    Jørgen Sloth

    Chefkonsulent

    +45 33 45 60 44

    jorgen@cepos.dk