Udgifter til folkepension, førtidspension, tjenestemandspension og efterløn er på 3.400 kr. om måneden, hvoraf folkepensionen udgør 2.100 kr., mens førtidspension udgør 600 kr. Desuden betaler arbejderen 1.900 kr. til andre indkomstoverførsler, hvoraf dagpenge og kontanthjælp udgør 500 kr., mens SU udgør 300 kr.
Herudover betaler arbejderen 700 kr. til politi, brandvæsen, domstole og forsvar. Sundhed betaler arbejderen 2.900 kr. til om måneden over skattebilletten.
Pasning og pleje af bl.a. børn, ældre og personer med handicap koster 1.800 kr. om måneden. Såkaldt ”gratis” uddannelse koster arbejderen 1.900 kr. Heraf går 1.000 kroner til folkeskolen, 400 kr. til ungdomsuddannelser og 400 kr. til videregående uddannelser.
300 kr. går til jobcentre mv., mens fritid, kultur mv. koster 500 kr.
700 kr. går til overførsler til udlandet. Heraf går 300 kr. til EU-bidrag, 300 kr. til udviklingsbistand og 100 kr. til Grønland og Færøerne. Subsidier til bl.a. DSB og vindmøller lægger beslag på 600 kr.
Endeligt er der øvrige udgifter til bl.a. centraladministration og infrastruktur for 2.700 kr.
Dokumentation af beregningerne:
Arbejderens indkomst og skattebetaling er beregnet på Finansministeriets familietypemodel for 2023. Da pension først beskattes ved udbetaling, er pensionsindbetalinger ikke medregnet i opgørelsen. I opgørelsen indgår også, at der betales moms og afgifter, når købes varer og serviceydelser.
Fordelingen af arbejderens skattebetaling på udgifter er baseret på Danmarks Statistiks opgørelse af de primære offentlige udgifter i 2019 (seneste år inden Corona).
Mht. de offentlige udgifter, betales der også skat og afgifter af indkomstoverførsler. Det kunne man overveje at korrigere for, men det er ikke entydigt hvilken skattesats man skal indregne. Derfor er der her for enkelthedens skyld anvendt de offentlige udgifter som opgjort af Danmarks Statistik.
Det ændrer ikke ved arbejderens skattebetaling på 17.200 kr., men hvis man havde valgt at korrigere for skatten af indkomstoverførslerne, ville indkomstoverførsler fylde mindre (bortset fra skattefrie overførsler som børnecheck og boligstøtte), mens fx folkeskoler og sundhedsvæsen ville fylde mere.
Derudover vil nogle argumentere for, at de offentligt ansatte betaler skat af deres løn. Og det er isoleret set rigtigt. Men hvis ikke den offentlige sektor havde lagt beslag på deres arbejdskraft, kunne de være blevet ansat i den private sektor. Og dermed ville de under alle omstændigheder have betalt skat. Derfor indgår hele lønudgiften inkl. skattebetalingen.
