Table of contents×

Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse

En almindelig LO-familie betaler ca. 30.000 kr. i skatter og afgifter ud af en samlet indkomst på knap 60.000 kr. Dvs. ca. 50 pct. af indkomsten betales i skatter og afgifter. Men hvad går disse 30.000 kr. til? Figuren herunder giver et overblik over, hvad velfærdsstatens aktiviteter koster for LO-familien.

Figuren gennemgås også i nedenstående video med Martin Ågerup.

Udgifter til pensioner er på 4.700 kr. om måneden, hvoraf folkepensionen udgør 3.600 kr. Desuden betaler LO-familien 4.500 kr. til andre indkomstoverførsler, hvoraf dagpenge og kontanthjælp udgør 900 kr.

Sundhed betaler LO-familien 5.000 kr. til om måneden over skattebilletten. Såkaldt ”gratis” uddannelse koster LO-familien 4.400 kr. Pasning og pleje af bl.a. børn, ældre og handicappede koster 3.000 kr. om måneden.

Herudover betaler LO-familien 1.300 kr. til politi, domstole og forsvar. Et næsten lige så stort beløb betales til fritid og kultur (1.000 kr.) og subsidier til bl.a. DSB og vindmøller (1.100 kr.)

Endeligt går 500 kr. til jobcentre mv., 900 kr. i overførsler til udlandet (EU-bidrag, udviklingsbistand, Grønland og Færøerne), mens der er øvrige udgifter for 3.500 kr.

Dokumentation af beregningerne:

LO-familiens indkomst og skattebetaling er beregnet på Økonomiministeriets familietypemodel for 2019. Da pension først beskattes ved udbetaling, er pensionsindbetalinger ikke medregnet i opgørelsen. I opgørelsen indgår også, at LO-familien betaler moms og afgifter, når de køber varer og serviceydelser.

Fordelingen af familiens skattebetaling på udgifter er baseret på Danmarks Statistiks opgørelse af de offentlige udgifter i 2017.

Mht. de offentlige udgifter, betaler indkomstoverførslerne også skat og afgifter. Det kunne man overveje at korrigere for, men det er ikke entydigt hvilken skattesats man skal indregne. Derfor er der her for overskuelighedens skyld brugt de samlede offentlige udgifter som opgjort af Danmarks Statistik.

Det ændrer ikke ved familiens skattebetaling på knap 30.000 kr. men hvis man havde valgt at korrigere for skatten af indkomstoverførslerne, ville indkomstoverførsler fylde mindre, mens fx folkeskoler og sundhedsvæsen ville fylde mere.

Derudover vil nogle argumentere for, at de offentligt ansatte betaler skat af deres løn. Og det er isoleret set rigtigt. Men hvis ikke den offentlige sektor havde lagt beslag på deres arbejdskraft, kunne de være blevet ansat i den private sektor. Og dermed ville de under alle omstændigheder have betalt skat. Derfor indgår hele lønudgiften inkl. skattebetalingen.

Oprettet: 2. maj 2019

Fodnoter

    Tags

    Del denne side

    Forfatter(e):

    Martin Ågerup

    Direktør

    +45 33 45 60 40

    martin@cepos.dk

    Del denne side

    Forfatter(e):

    Martin Ågerup

    Direktør

    +45 33 45 60 40

    martin@cepos.dk