Det demografiske træk på det offentlige forbrug er et udtryk for, hvordan ændringer i befolkningsudviklingen mekanisk set påvirker det offentlige forbrug under forudsætning af, at der skal bruges samme udgift pr. bruger af det offentlige forbrug (dvs. samme udgift pr. barn i daginstitution/skoleelev/hospitalspatient). Et forsimplet eksempel kan illustrere det demografiske træk:
Hvis der i år 0 er 100 skoleelever og der i år 1 er 101 elever, er det demografiske træk på 1 pct.
Det demografiske træk er på 17¾ mia. kr. frem til 2030 målt ift. 2024 eller ca. 0,5 pct. om året ifølge Finansministeriets fremskrivning fra august 2023. Når det demografiske træk er positivt, skyldes det primært, at der kommer flere ældre. Ældre personer trækker relativt meget på fx sundhedsvæsen og plejehjem, jf. figuren[1].
Finansministeriet opgør det det demografiske træk, men advarer også mod at anvende begrebet ukritisk[2]:
”Beregningen af det demografiske træk skal generelt fortolkes varsomt… Det demografiske træk tager blandt andet ikke højde for mulige produktivitetsforbedringer i det offentlige og indgår som ét blandt mange input i den løbende tilrettelæggelse af finanspolitikken.
Det demografiske træk kan derfor ikke sammenlignes med behovet for øget offentligt forbrug.
Det skal desuden understreges, at der i beregningen ikke tages højde for, at omkostningen ved en ekstra bruger kan adskille sig fra de gennemsnitlige omkostninger pr. bruger. Navnlig hvad angår det kollektive offentlige forbrug, vil en stigning i befolkningen ikke automatisk afstedkomme en proportional stigning i udgifterne til forsvar, politi, administration mv.”
Nogle debattører mener, at det demografiske træk er ”pligtmilliarder”, som man SKAL bruge på det offentlige forbrug.
Det demografiske træk behøver dog ikke at blive dækket gennem udgiftsstigninger: Hvis serviceniveauet skal fastholdes, kan dette alternativt ske ved at øge produktiviteten. Den årlige vækst i det demografiske træk er på 0,5 pct. frem til 2030. Dvs. hvis produktiviteten i den offentlige service løftes med 0,5 pct. årligt, kan det stigende antal ældre få samme serviceniveau som i dag, uden at der er behov for at tilføre flere penge.
Desuden er det demografiske træk ikke mejslet i sten. Fx har vismændene et beregnet demografisk træk i disse år, som er ca. 20 pct. lavere end Finansministeriets.
Der er flere måder at øge produktiviteten på i den offentlige sektor, bl.a. ved at øge udbredelsen af præstationsafhængig løn samt ved øget konkurrenceudsættelse (for eksempel udlicitering) .
Samtidig er det værd at huske på, at Danmark i dag er et af de OECD-lande, hvor det offentlige forbrug fylder mest i økonomien.
Læs mere: https://cepos.dk/abcepos-artikler/0248-raaderum-paa-51-mia-kr-i-2030/
Fodnoter
[1] I Finansministeriets opgørelse af det demografiske træk indgår delvis sund aldring, dvs. at sundhedsudgifter til fx 80-årige aftager i takt med, at den forventede levetid stiger.
[2] Kilde: Finansministeriets svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 582 (Alm. del) af 24. april 2019
