Hvad er det demografiske træk?

Type:ABCepos
Table of contents×

Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse

Det demografiske træk på det offentlige forbrug er et udtryk for, hvordan ændringer i befolkningsudviklingen mekanisk set påvirker det offentlige forbrug under forudsætning af, at der skal bruges samme udgift pr. bruger af det offentlige forbrug (dvs. samme udgift pr. barn i daginstitution/skoleelev/hospitalspatient). Et forsimplet eksempel kan illustrere det demografiske træk:

Hvis der i år 0 er 100 skoleelever og der i år 1 er 101 elever, er det demografiske træk på 1 pct.

Det demografiske træk er på 20½ mia. kr. frem til 2025 eller ca. 0,65 pct. om året ifølge Finansministeriets seneste fremskrivning i Konvergensprogram 2019. Når det demografiske træk er positivt, skyldes det primært, at der kommer flere ældre. Ældre personer trækker relativt meget på fx sundhedsvæsen og plejehjem, jf. figurenI Finansministeriets opgørelse af det demografiske træk indgår delvis sund aldring, dvs. at sundhedsudgifter til fx 80-årige aftager i takt med, at den forventede levetid stiger. . Ifølge Finansministeriet udgør råderummet frem mod 2025 24½ mia. kr. Derfor kan det demografiske træk finansieres inden for råderummet, hvis man politisk ønsker det.

Finansministeriet opgør det det demografiske træk, men advarer også mod at anvende begrebet ukritiskKilde: Finansministeriets svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 582 (Alm. del) af 24. april 2019 :

”Beregningen af det demografiske træk skal generelt fortolkes varsomt… Det demografiske træk tager blandt andet ikke højde for mulige produktivitetsforbedringer i det offentlige og indgår som ét blandt mange input i den løbende tilrettelæggelse af finanspolitikken.

Det demografiske træk kan derfor ikke sammenlignes med behovet for øget offentligt forbrug.

Det skal desuden understreges, at der i beregningen ikke tages højde for, at omkostningen ved en ekstra bruger kan adskille sig fra de gennemsnitlige omkostninger pr. bruger. Navnlig hvad angår det kollektive offentlige forbrug, vil en stigning i befolkningen ikke automatisk afstedkomme en proportional stigning i udgifterne til forsvar, politi, administration mv.”

Nogle debattører mener, at det demografiske træk er ”pligtmilliarder”, som man SKAL bruge på det offentlige forbrug.

Det demografiske træk behøver dog ikke at blive dækket gennem udgiftsstigninger: Hvis serviceniveauet skal fastholdes, kan dette alternativt ske ved at øge produktiviteten. Den årlige vækst i det demografiske træk er på 0,65 pct. frem til 2025. Dvs. hvis produktiviteten i den offentlige service løftes med 0,65 pct. årligt, kan det stigende antal ældre få samme serviceniveau som i dag, uden at der er behov for at tilføre flere penge.

Der er flere måder at øge produktiviteten på i den offentlige sektor, bl.a. ved at øge udbredelsen af præstationsafhængig løn samt ved øget konkurrenceudsættelse (for eksempel udlicitering) .

Samtidig er det værd at huske på, at Danmark i dag et af de OECD-lande, hvor det offentlige forbrug fylder mest i økonomien.

Fodnoter

    Tags

    Del denne side

    Forfatter(e):

    Mads Lundby Hansen

    Cheføkonom og vicedirektør

    Del denne side

    Forfatter(e):

    Mads Lundby Hansen

    Cheføkonom og vicedirektør