Udgivet d.
26. juni 2023 - 21:30
ABCepos
Fordeling
Når man måler den økonomiske ulighed, ser man typisk på indkomstforskellene i et enkelt år, målt ved Gini-koefficienten. Et øjebliksbillede af uligheden maler imidlertid et forsimplet billede.
Alternativt kan man måle ulighed målt på livsindkomster. Dvs. hvor meget danskerne tjener over et helt livsforløb, hvor man fx når at være studerende, arbejdsløs, højtlønnet mv.
Livsindkomster er væsentligt mere ligeligt fordelt end indkomster i et enkelt år. Det skyldes, at en betydelig del af den målte ulighed i et enkelt år enten skyldes midlertidige forhold eller er en naturlig konsekvens af livscyklussen. Fx svinger selvstændiges indkomst typisk en hel del fra år til år, men set over et helt liv udjævnes disse svingninger betydeligt. Ligeledes kan arbejdsløshed føre til midlertidige indkomsttab.
De fleste har relativt lave indkomster i begyndelsen af voksenlivet, mens de uddanner sig. Derefter stiger indkomsten typisk med alderen indtil pensionstidspunktet, hvorefter indkomsten er noget lavere. En betydelig del af indkomstforskellene i et enkelt år skyldes således, at folk befinder sig på forskellige stadier af livet.
Målt ved Gini-koefficienten falder uligheden fra 30,2 pct., når man måler på de årlige indkomster, til 19,2 pct., når man måler på livsindkomster, svarende til et fald på ca. 35 pct.
Kun 32 pct. af danskerne vil hellere have lavere moms på fødevarer, mens 40 pct. foretrækker lavere skat på arbejde, viser en ny meningsmåling, som Norstat har lavet for CEPOS.
Det er afgørende for de unges fremtidsudsigter efter de forlader grundskolen og for samfundet som helhed, at betydelig andel af en ungdomsårgang i løbet af deres skoletid ikke blot tilegner sig grundlæggende færdigheder, men også opnår det faglige top-niv
100 kr.
