Regeringens afbureaukratisering går alt for langsomt
I 1. kvartal af 2026 faldt antallet af administrative- og ledelsesfuldtidsstillinger kun med 118. Forsætter dette tempo nås en reduktion på 6.500 årsværk først med 10 års forsinkelse i 2040.
Udgivet d.
20. februar 2026 - 14:40
ABCepos
Internationalt
Offentlige udgifter
Uddannelse
Danmark er det OECD-land, der har de 8. højeste offentlige udgifter til uddannelse, jf. figuren. Bl.a. Norge og Island har højere offentlige udgifter til uddannelse end Danmark. De offentlige udgifter til uddannelse udgør i Danmark 4,7 pct. af BNP i 2022, ifølge OECD. Udgifterne består af drifts- og kapitaludgifter til uddannelsesinstitutionerne. Derimod indgår udgifter til studiestøtte, herunder SU, ikke.
Produktivitetskommissionen skrev i 2014 følgende om det danske uddannelsessystem, at ”Hovedkonklusionen… er, at problemerne i det danske uddannelsessystem primært handler om kvalitet, ikke om kvantitet. … Danmark er det land i verden, der bruger den største andel af nationalproduktet på uddannelse, så problemet skyldes heller ikke manglende ressourcer. Derimod er der tegn på, at læringen hos elever og studerende halter, og at de kompetencer, mange opnår gennem uddannelse, ikke er direkte anvendelige på arbejdsmarkedet. Og det har bidraget til lavere produktivitet.”[1]
[1] Kilde: ”Uddannelse og innovation”, Produktivitetskommissionen, analyserapport 4, februar 2014
I 1. kvartal af 2026 faldt antallet af administrative- og ledelsesfuldtidsstillinger kun med 118. Forsætter dette tempo nås en reduktion på 6.500 årsværk først med 10 års forsinkelse i 2040.
En ny regering bør vælge en kurs, hvor reformer gør mennesker friere – ikke mere afhængige. For et samfund bliver ikke stærkere af at gøre borgerne mere afhængige, men af at gøre dem mere frie og ansvarlige.
100 kr.