Loft for rentefradrag vil ramme iværksætteri
Regeringens forslag om at lægge loft over rentefradraget ser ud at ramme finansiering af iværksættere - og det fordelingspolitiske argument er svagt.
Udgivet d.
20. februar 2026 - 14:40
ABCepos
Internationalt
Offentlige udgifter
Uddannelse
Danmark er det OECD-land, der har de 8. højeste offentlige udgifter til uddannelse, jf. figuren. Bl.a. Norge og Island har højere offentlige udgifter til uddannelse end Danmark. De offentlige udgifter til uddannelse udgør i Danmark 4,7 pct. af BNP i 2022, ifølge OECD. Udgifterne består af drifts- og kapitaludgifter til uddannelsesinstitutionerne. Derimod indgår udgifter til studiestøtte, herunder SU, ikke.
Produktivitetskommissionen skrev i 2014 følgende om det danske uddannelsessystem, at ”Hovedkonklusionen… er, at problemerne i det danske uddannelsessystem primært handler om kvalitet, ikke om kvantitet. … Danmark er det land i verden, der bruger den største andel af nationalproduktet på uddannelse, så problemet skyldes heller ikke manglende ressourcer. Derimod er der tegn på, at læringen hos elever og studerende halter, og at de kompetencer, mange opnår gennem uddannelse, ikke er direkte anvendelige på arbejdsmarkedet. Og det har bidraget til lavere produktivitet.”[1]
[1] Kilde: ”Uddannelse og innovation”, Produktivitetskommissionen, analyserapport 4, februar 2014
Regeringens forslag om at lægge loft over rentefradraget ser ud at ramme finansiering af iværksættere - og det fordelingspolitiske argument er svagt.
Et loft over rentefradraget vil især ramme selvstændige og kan få negative konsekvenser for iværksætteri, små virksomheder og produktivitet. Samtidig vil det øge forvridningerne i kapitalbeskatningen.
100 kr.