Loft for rentefradrag vil ramme iværksætteri

Bragt i Finans d. 30. september

Skrevet af Otto Brøns-Petersen

Regeringen vil ifølge sit regeringsgrundlag afskaffe rentefradraget for renteudgifter over 150.000 kr. (dobbelt for ægtefæller). Der står dog ikke nogen begrundelse. Og grundlæggende skatteøkonomi tilsiger da også, at det er en dårlig idé. Dertil viser en analyse af dem, der vil blive ramt, nogle overraskende, negative effektive på erhvervsfinansiering af bl.a. iværksættervirksomhed. Det går i stik imod regeringens ønske om at fremme dynamik, iværksætteri og produktivitet.

Det springer således i øjnene, at for dem, der bliver ramt, består over 70 pct. af deres aktiver af unoterede aktier. Det er en meget høj andel. Unoterede aktier anvendes typisk til at finansiere erhvervsaktivitet, f.eks. i familieejede virksomheder. Desuden er selvstændige klart overrepræsenteret blandt dem med store rentefradrag.

For virksomheder med adgang til det etablerede kapitalmarked vil beskæringen af rentefradraget næppe være noget stort problem. Små, nye og risikoprægede virksomheder er derimod ofte afhængige af finansiering fra iværksætteren selv og et tæt netværk. Når der ikke er sikkerhed nok i virksomheden, må de tage et lån i huset og udskyde pensionsopsparingen.

I forvejen diskriminerer skattesystemet imod den slags iværksætteri. Renterne kan fradrages med en skatteværdi ned til 25 pct. Lykkes virksomheden, kan aktieindkomsten beskattes med op til 43 pct. Denne asymmetri bliver selvsagt betydelig større, hvis rentefradrag over 150.000 kr. helt forsvinder.

Regeringen vil muligvis bruge en fordelingspolitisk begrundelse for sin idé. Faktisk er det da også umiddelbart sådan, at den øverste decil i formuefordelingen tegner sig for en stor del af rentefradragene over 150.000 kr. Men dem med store formuer kan relativt let slippe ved at omlægge porteføljen: Nedbringe både gæld og aktiver. For dem med lav formue er det derimod ikke muligt. Det kan være familier, der har sat sig i et dyrt hus, eller har lidt tab f.eks. på et iværksætterprojekt, der ikke er lykkedes. Indgrebet kan derfor ende med at gøre mest ondt i bunden af formuefordelingen.

Regeringens begrundelse kan også være, at den vil skaffe finansiering til nogle af de gode skatteforslag, der faktisk også er i regeringsgrundlaget. Det vil dog bare ikke rigtig batte. Det må skønnes højst at indbringe 1 mia.kr. – vel at mærke før de betydelige adfærdseffekter. Beskatningen af kapitalafkast bør være ensartet og efter et nettoprincip. Det lever den langt fra op til i dag. Regeringens forslag vil kun gøre det værre.