Administration er både livsvigtig og livsfarlig for de offentlige velfærdsydelser
Det giver god mening at kigge mod Kalundborg, hvis man skal finde nye, fornuftige veje til at få det offentlige tættere på de ydelser, borgerne kræver af kommunen.
Udgivet d.
18. november 2026 - 13:29
Analyse
Løn
Uddannelse
Danskere med en videregående uddannelse tjener i gennemsnit kun 23 pct. mere end personer med en gymnasial- eller erhvervsuddannelse. Det er langt under OECD-gennemsnittet. Ifølge CEPOS svækker det incitamentet til at vælge uddannelser, der giver høj løn og produktivitet.
Det skal i højere grad kunne betale sig at tage en uddannelse, der skaber høj værdi for både den enkelte og samfundet. Men i Danmark er lønforskellen mellem personer med en videregående uddannelse og en gymnasial uddannelse eller en erhvervsuddannelse blandt de laveste i OECD.
En ny opgørelse fra OECD viser, at danskere med en videregående uddannelse i gennemsnit tjener 23 pct. mere end personer, hvis højeste uddannelse er en gymnasial uddannelse eller en erhvervsuddannelse. Til sammenligning er lønpræmien i gennemsnit 54 pct. på tværs af OECD-landene. I Tyskland er den 53 pct., i Frankrig 57 pct. og i Spanien 48 pct.
Kun Norge har en lavere lønpræmie ved at tage en videregående uddannelse end Danmark ud af 35 OECD-lande.
”I Danmark er lønpræmien ved at tage en videregående uddannelse relativt lav. Det er ikke nødvendigvis et problem i sig selv. Men kombineret med at vi har et progressivt skattesystem, hvor løngevinsten bliver beskattet relativt hårdt, bliver der endnu mindre tilbage efter skat. Det svækker alt andet lige det økonomiske incitament til at uddanne sig,” siger Mia Amalie Holstein, cheføkonom i CEPOS.
Ifølge Mia Amalie Holstein er udfordringen ikke alene, at den økonomiske gevinst ved at tage en videregående uddannelse er relativt beskeden. Det handler også om, hvorvidt uddannelsessystemet giver unge de rette incitamenter til at vælge uddannelser, som efterspørges på arbejdsmarkedet.
”Samtidigt har vi en meget høj SU, som isoleret set gør det mere attraktivt at tage en uddannelse generelt. Ulempen er, at SU’en ikke i sig selv giver noget ekstra incitament til at vælge de uddannelser, der giver det højeste afkast i form af løn og produktivitet. Og det er ikke hensigtsmæssigt,” siger Mia Amalie Holstein.
Mia Amalie Holstein peger på, at skatte- og SU-systemet bør indrettes, så det i højere grad kan betale sig at vælge uddannelser, der giver et højt afkast for både den enkelte og samfundet.
”En oplagt løsning er at fjerne top- og mellemskatten og omlægge SU’en på kandidatdelen til et lån. Det vil styrke incitamentet blandt unge til at tage en uddannelse, som giver højere løn og produktivitet,” siger Mia Amalie Holstein.
Det giver god mening at kigge mod Kalundborg, hvis man skal finde nye, fornuftige veje til at få det offentlige tættere på de ydelser, borgerne kræver af kommunen.
ABCepos: Flere offentligt ansatte i 2026 end i 2010.
100 kr.