CEPOS logo

Kommunepotentiale

Udgivet d.

15. september 2022 - 13:50

ABCepos

Kommuner & regioner

Indenrigs- og Boligministeriet opgør hvert år de enkelte kommuners udgiftsbehov www.noegletal.dk.

En kommunes udgiftsbehov findes som summen af to tal: Det socioøkonomiske udgiftsbehov og det aldersbestemte udgiftsbehov.
Kommunens socioøkonomiske udgiftsbehov er bestemt på basis af en række socioøkonomiske kriterier, f.eks. antallet af diagnosticerede psykiatriske patienter og antal enlige over 65 år.
Det aldersbestemte udgiftsbehov afhænger af kommunens aldersmæssige befolkningssammensætning.

Forholdet mellem kommunens faktiske udgifter og udgiftsbehovet betegnes normalt serviceniveau i den kommunaløkonomiske litteratur. Indenrigs- og Boligministeriet har dog tilkendegivet, at de ikke længere vil anvende begrebet serviceniveau. Derfor har CEPOS valgt i stedet at anvende betegnelse udgiftsniveau for forholdet mellem de faktiske udgifter og udgiftsbehovet.

Udgiftsniveauet – altså forholdet mellem udgifter og udgiftsbehov – varierer blandt kommunerne i 2021 mellem 0,88 og 1,29.

Det samlede kommunepotentiale beregnes ved at tage udgangspunkt i den kommune, som mest økonomisk og effektivt har honoreret sine forpligtelser til at levere velfærdsservice til borgerne og altså fremstår med det laveste udgiftsniveau. Derefter beregnes besparelsen (=kommunepotentialet) for alle landets kommuner, hvis de var lige så økonomiske og effektive, som kommunen med det laveste udgiftsniveau.

Du kan finde kommunepotentialet i din kommune her

Kommuner med et udgiftsniveau over én bruger flere penge på at leve op til deres serviceforpligtelse, end det som Indenrigs- og Boligministeriet har beregnet som deres udgiftsbehov. Kommuner med et udgiftsniveau under 1 har billigere – og dermed mere udgiftseffektivt – levet op til deres serviceforpligtelse, end det Indenrigs- og Boligministeriet har sat som deres udgiftsbehov.

Relateret artikel

Top 1 pct. mest formuende betaler 8 pct. af alle skatter og afgifter

9. april 2026

I dette notat ser vi nærmere på, hvor meget de 1 pct. mest formuende betaler i personrelaterede skatter og afgifter.

Relateret artikel

25 års arbejdsudbudsreformer

7. april 2026

Under valget i 2026 fremhævede flere socialdemokrater, at Socialdemokratiet siden 2019 har skabt 230.000 jobs i den private sektor. Men er det nu helt rigtigt?

Hjælp os med at rykke Danmark i en borgerlig-liberal retning

I CEPOS kæmper vi for individets frihed, det private initiativ, lavere skat og en begrænset statsmagt. Vi arbejder for, at de offentlige finanser bruges fornuftigt, og råderummet omsættes til reformer, der styrker Danmarks fremtid.
Støt os månedligt som

Privat

Støt os månedligt som

Virksomhed