CEPOS logo

Unge under 30 år: Op til 8.000 kr. ekstra i kontanthjælp ved at blive erklæret ikke-jobparat

Udgivet d.

6. april 2017 - 12:52

ABCepos

Ledighed

Overførsler

Der er i alt 43.000 unge under 30 år på kontanthjælp i 2016. Heraf er 26.000, svarende til 61 pct. erklæret ikke-jobparateI denne brik dækker begrebet kontanthjælp over både kontanthjælp og uddannelseshjælp. Ikke-jobparat dækker over alle som bliver erklæret ”aktivitetsparate”, dvs. både ikke-jobparate og ikke-uddannelsesparate (dvs. aktivitetsparate). . For de unge kontanthjælpsmodtagere er der en stor økonomisk tilskyndelse til at blive erklæret ikke-jobparat frem for at blive erklæret jobparat eller uddannelsesparat.

For en hjemmeboende udgør den månedlige ydelse 11.000 kr., hvis den unge kontanthjælpsmodtager bliver erklæret ikke-jobparat. Bliver den unge erklæret uddannelsesparat, er ydelsen kun på ca. 2.600 kr., jf. figuren til venstre. Dvs. at gevinsten ved at være ikke-jobparat udgør ca. 8.000 kr. om måneden.

Hvis den unge er udeboende og ikke-forsørger, så får vedkommende 11.000 kr. som ikke-jobparat og 6.100 kr. som uddannelsesparat, jf. figuren til højre. Dvs. en gevinst på 5.000 kr. om måneden ved at blive erklæret ikke-jobparat.

Denne gevinst ved at blive erklæret ikke-jobparat kan have en negativ indflydelse på de unges tilknytning til arbejdsmarkedet. Det skyldes, at de unge får en tilskyndelse til at blive erklæret ikke-jobparate (selvom de måske er jobparate), fordi status som ikke-jobparat udløser en højere kontanthjælp. Hvis man er ikke-jobparat behøver man ikke at søge job og man kommer ikke i nyttejob.

Relateret artikel

Interna­tional arbejds­kraft er en succes – også når det gælder krimina­litet

18. februar 2026

International arbejdskraft er en fordel for dansk økonomi. Diskussionen om international arbejdskraft har også handlet om kriminalitet, men udlændinge i job er mindre kriminelle end sammenlignelige danske statsborgere.

Relateret artikel

Store forskelle i udlændinges kriminalitet - beskæftigelse gør afgørende forskel

12. februar 2026

Udlændinge begår næsten dobbelt så meget kriminalitet som danskere, men ikke dem, der kommer for at arbejde. De har færre lovbrud, så erhvervsordninger kan udvides uden øget kriminalitet.

Hjælp os med at rykke Danmark i en borgerlig-liberal retning

I CEPOS kæmper vi for individets frihed, det private initiativ, lavere skat og en begrænset statsmagt. Vi arbejder for, at de offentlige finanser bruges fornuftigt, og råderummet omsættes til reformer, der styrker Danmarks fremtid.
Støt os månedligt som

Privat

Støt os månedligt som

Virksomhed