Der er tale om en gennemsnitlig bruttoløn for en fuldtidsstilling. I den samlede lønindkomst er indregnet både grundløn, tillæg, feriegodtgørelse og pension. Derimod indgår overarbejde ikke (det udgør under alle omstændigheder en meget begrænset del af lønnen for de viste grupper). Opgørelsen medregner overenskomstansatte og tjenestemænd (men ikke elever, fleksjobbere samt ekstraordinært ansatte). Både måneds- og timelønnede er medtaget.
Der er naturligvis forskel på arbejdsvilkår for de 10 faggrupper. Figuren viser blot den gennemsnitlige bruttoløn for de viste faggrupper, og der er ikke taget stilling til eventuelle forskelle i arbejdsvilkår.
I tabellen herunder er den samlede bruttoløn opdelt på grundløn, tillæg mv. og pension.