Udgivet d.
24. september 2018 - 14:48
ABCepos
Fordeling
Kapitalskat
Skat
Når man ser på formuefordelingen blandt de 45-50-årige, inden de arver fra en forælder, udgør top 10 pct.’s andel af den samlede formue 42,3 pct.
Efter arv (og arveafgift) udgør top 10 pct.’s andel 40,8 pct., jf. figuren. Dvs. arv reducerer top 10 pct.’s formueandel. Også målt ved Gini-koefficienten, som er et udbredt mål for ulighed, reducerer arv formueuligheden.
Resultatet skyldes, at personer der har en beskeden formue (før arv) i gennemsnit får en større formuefremgang (relativt set) end personer med stor formue. Eksempelvis vokser top 10 pct.’s formuer med 17 pct. når de arver (for 45-50-årige, der har en enlig forælder, der dør). I midten af indkomstfordelingen er fremgangen i formuen på 30-35 pct. som følge af arv, mens den er endnu højere i bunden af indkomstfordelingen.
Normalt når man måler ulighed i indkomst og formue, tages der udgangspunkt i relative forskelle og ikke forskelle opgjort i kroner og øre. Det er derfor beregninger af effekter af arv på formueuligheden ser på ændringer i relative størrelser som fx top 10 pct.’s formueandel.
I 2024 var det borgerne i en lille gruppe kommuner – hvor de fleste er placeret i hovedstadsområdet – der trak ”velfærdslæsset” for den øvrige del af landet. Denne tendens er blevet mere udtalt i perioden fra 2011 til 2024.
Behandlingsaktiviteten pr. anvendt skattekrone faldt i det offentlige sygehusvæsen i gennemsnit med 1,0 pct. om året fra 2019 til 2024. Dette står i stærk kontrast til den ellers positive produktivitetsvækst på 2,2 pct. om året fra 2004 til 2018. Danskern
