Udgivet d.
24. september 2018 - 14:48
ABCepos
Fordeling
Kapitalskat
Skat
Når man ser på formuefordelingen blandt de 45-50-årige, inden de arver fra en forælder, udgør top 10 pct.’s andel af den samlede formue 42,3 pct.
Efter arv (og arveafgift) udgør top 10 pct.’s andel 40,8 pct., jf. figuren. Dvs. arv reducerer top 10 pct.’s formueandel. Også målt ved Gini-koefficienten, som er et udbredt mål for ulighed, reducerer arv formueuligheden.
Resultatet skyldes, at personer der har en beskeden formue (før arv) i gennemsnit får en større formuefremgang (relativt set) end personer med stor formue. Eksempelvis vokser top 10 pct.’s formuer med 17 pct. når de arver (for 45-50-årige, der har en enlig forælder, der dør). I midten af indkomstfordelingen er fremgangen i formuen på 30-35 pct. som følge af arv, mens den er endnu højere i bunden af indkomstfordelingen.
Normalt når man måler ulighed i indkomst og formue, tages der udgangspunkt i relative forskelle og ikke forskelle opgjort i kroner og øre. Det er derfor beregninger af effekter af arv på formueuligheden ser på ændringer i relative størrelser som fx top 10 pct.’s formueandel.
Boligprisstigninger har bragt idéen om avancebeskatning på boliger tilbage til overfladen. Selvom det langtfra er en ny diskussion, er avancebeskatning ikke desto mindre stadig en dårlig idé.
Det er problematisk, når debatten ensidigt fokuserer på ulighed og relativ fattigdom. Ingen får bedre råd til mad, bolig eller pension af at blive relativt mindre fattig.
