Højere Arne-pension er ikke målrettet de nedslidte

Bragt i Børsen d. 21. september 2026

Skrevet af Niklas Praefke

En højere ydelse trækker ikke de nedslidte ud af arbejdsmarkedet.

Det er værd at vide, når regeringen fra årsskiftet vil hæve den månedlige ydelse på Arne-pension med 3095 kr. og samtidig vil annullere den planlagte forhøjelse af aldersgrænsen for tidlig pension. Ordningen udvides fra tre til fire år for årgangene 1963 til 1965, og anciennitetskravet sænkes. Ifølge Beskæftigelsesministeriet vil omkring 7400 flere helårspersoner vælge tidlig pension til i 2030.

For den reelt nedslidte er det først og fremmest arbejdsevnen og ikke ydelsesniveauet, der afgør, hvornår man stopper. De nedslidte havde i forvejen adgang til ordningen. Når en ydelsesstigning får flere til at gå, er det derfor dem, for hvem valget var økonomisk marginalt. Altså dem, der godt kunne have arbejdet videre.

Bedre svar

Man kunne indvende, at nogle nedslidte er økonomisk fastlåste og først har råd til at stoppe med en højere ydelse. Men er det problemet, er løsningen ikke en generel ydelsesstigning til alle med lang anciennitet. Her findes allerede langt bedre svar i form af seniorpension og førtidspension, som visiterer på arbejdsevne. Anciennitet er ikke lig med nedslidning. Derfor rammer Arne-pension både nogle, der kunne have arbejdet videre, og overser nogle, der ikke kan.

Baseret på Finansministeriets tidligere skøn vil under halvdelen af de 7400 komme fra beskæftigelse. Flertallet står allerede uden for arbejdsmarkedet, eksempelvis selvpensionerede eller folk på andre offentlige ydelser som efterløn.

Dermed fejler udvidelsen i begge ender. Den del af tilgangen til Arne-pension, der kommer fra beskæftigelse, er folk, der formentlig kunne være blevet. Flertallet, der står uden for arbejdsmarkedet, ændrer slet ikke adfærd, men får blot en højere ydelse. Regeringen betaler enten for at miste arbejdskraft eller for ingenting.

Arne-pensionen er i forvejen en fuser. Da ordningen blev indført, var forventningen 28.700 brugere i 2025. Det faktiske tal blev 11.400. Altså 60 pct. færre end forventet.

Selvfølgelig kan man få flere til at gå tidligere på pension, hvis man betaler dem nok. Det er ikke nogen bedrift. Men det er ikke statens opgave at betale raske og rørige mennesker for at forlade arbejdsmarkedet før tid.

Vil man give danskerne mulighed for at gå tidligt, er der en mere oplagt vej. Sæt skatten ned, så folk selv kan spare op og træffe valget om tidligere pensionering. Det giver frihed til selv at vælge uden at sende regningen videre til alle andre.

Vær ærlig

Hvis regeringen vil give flere mulighed for at forlade arbejdsmarkedet tidligere, bør den i det mindste være ærlig om, hvad det er. Det er ikke en indsats mod nedslidning. Det er en politisk prioritering af, at nogle med lang anciennitet skal kunne trække sig tidligere på fællesskabets regning.

Mest opsigtsvækkende er dog den manglende sammenhæng med regeringens egne målsætninger. Regeringen vil øge arbejdsudbuddet med 15.000 fuldtidspersoner i 2030 og 35.000 i 2035. Samtidig gør den det mere attraktivt at gå tidligt. Det trækker i den stik modsatte retning.