Udgivet d.
21. marts 2025 - 08:00
ABCepos
Befolkning
Pension
Sundhed
Folkepensionen blev gjort universel i 1957, dvs. alle dem der havde nået pensionsalderen kunne modtage folkepension uanset indkomst. Læs mere her: http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/folkepensionen-1956/. Folkepensionsalderen blev dengang fastsat til 67 år. Den forblev 67 år frem til 2004, hvor folkepensionsalderen blev sænket til 65 år, som følge af Nyrups efterlønsreform fra 1999.
Fra 2019 stiger folkepensionsalderen som følge af Velfærdsaftalen fra 2006 og Tilbagetrækningsaftalen fra 2011. I 2022 voksede folkepensionsalderen til 67 år, og det er den fortsat i 2024.
Siden 1960 er den forventede levetid for en 60-årig vokset markant. I 1960 var levetiden på 78,2 år[1], hvilket er steget til 84 år i 2024, altså en stigning på knap 6 år. Dvs. selvom levetiden er vokset markant gennem de seneste 60 år, er folkepensionsalderen ikke vokset.
Det er særligt siden 1995, at levetiden er vokset for de 60-årige. Fra 1960 til 1995 steg levetiden med ½ måned om året. Siden 1995 er levetiden for 60-årige steget med ca. 2 måneder om året.
International arbejdskraft er en fordel for dansk økonomi. Diskussionen om international arbejdskraft har også handlet om kriminalitet, men udlændinge i job er mindre kriminelle end sammenlignelige danske statsborgere.
Udlændinge begår næsten dobbelt så meget kriminalitet som danskere, men ikke dem, der kommer for at arbejde. De har færre lovbrud, så erhvervsordninger kan udvides uden øget kriminalitet.
