Udgivet d.
13. juni 2023 - 15:07
ABCepos
Vækst
Den historiske vækst i dansk BNP pr. indbygger har i mere end 100 år – fra 1890 til 2003 – i gennemsnit ligget på ca. 2,1 procent om året. Der er tale om realvækst, altså renset for inflation.
Danmarks BNP pr. indbygger udgør i 2023 84 procent af, hvad det ville have været, hvis Danmark de seneste 20 år havde fulgt trendvæksten siden 1890. Det svarer til en forskel på ca. 90.000 kroner pr. indbygger. Hver indbygger – spædbarn som olding – kunne altså have været 90.000 kroner mere velstående, hvis dansk økonomi fortsat havde været i stand til at levere den velstandsskabelse, som den har kunnet levere siden 1890.
Går det, som Finansministeriets prognose forudser, vil Danmarks BNP pr. indbygger i 2030 udgøre 76 procent af, hvad det ville have været, hvis Danmark havde fulgt trenden, svarende til en forskel på knap 160.000 kr. pr. indbygger.
Andre lande har dog også haft relativ lav vækst de seneste 10-15 år. Derfor adskiller Danmark sig ikke markant fra udviklingen i vores nabolande, særligt når man tager højde for bytteforhold og kapitalindkomst fra udlandet (dvs. ser på bytteforholdskorrigeret bruttonationalindkomst (BNI) fremfor BNP).
Om dette skyldes, at vækstpotentialet generelt er reduceret, eller om både Danmark og andre lande har strukturelle problemer, der reducerer velstanden, vides ikke med sikkerhed.
Der er dog lande og regioner på omtrent Danmarks størrelse, som er mere velstående end os. Danskernes velstand målt i købekraftskorrigeret BNP pr. indbygger ligger 9 pct. under niveauet i Schweiz (i 2022) og 27 pct. under niveauet i Massachusetts, USA (i 2020). Københavnernes velstand ligger 21 pct. under velstandsniveauet i Singapore (i 2020).
Læs mere i bogen ”Velfærd i det 21. århundrede – fra tilsanding til innovation”, Martin Ågerup, 2017
Institutioner former politik. Det er et tema, som optager os en hel del her på stedet, hvor vi interesserer os for public choice og konstitutionel økonomi. Gode institutioner – dvs. nogle der giver politiske beslutningstagere gode incitamenter – har gode
Skattekrigen mellem USA og EU er tilsyneladende ovre. Den blev udløst af EU’s minimumsskat på bl.a. udenlandske datterselskaber, hvis moderkoncern ikke betaler mindst 15 pct. i skat af det regnskabsmæssige overskud.
