Hovedaktionærproblemet
Udgivet d.
6. november 2026 - 10:08
Nyheder
Resumé
Regeringen ønsker ifølge regeringsgrundlaget at sænke selskabsskatten gradvist med 3 procentpoint og annoncerer samtidig, at man vil nedsætte en kommission til at udvikle en hovedaktionærmodel.
Notatet viser, at en nedsættelse af selskabsskatten med 3 procentpoint ikke nødvendiggør, at der indføres en egentlig hovedaktionærmodel. Tilskyndelsen for hovedaktionærer til at trække lønnen for deres arbejdsindsats ud som udbytte vil fortsat være ret begrænset.
Derimod kan det være en god fremtidssikring af det danske skattesystem at udvikle en hovedaktionærmodel, som kan håndtere større spænd mellem beskatningen af lønindkomst og udtræk som udbytte. Et større spænd kan være hensigtsmæssigt, hvis der blot er flertal for at sænke én af de to satser. Andre lande har hovedaktionærmodeller, og princippet med at opdele hovedaktionærernes udtræk skematisk kendes også i forvejen fra andre dele af det danske skattesystem.
Det vil ikke være en holdbar løsning at hæve aktieindkomstskatten svarende til selskabsskattenedsættelsen. Det vil øge forvridningerne fra den i forvejen mest forvridende danske skat og primært ramme andre end hovedaktionærer, som maskerer lønudtræk.
Relateret artikel
Børn af forældre i lavtlønsjob bryder den sociale arv
1. januar 2001
Denne analyse omhandler social arv målt ved indkomstmobilitet. Det undersøges, i hvor høj grad børnenes indkomst som voksne er påvirket af deres forældres indkomst, da de var børn. I analysen følges 46.000 børn, som er født i 1985 og som i 2020 er 35 år. Det fremgår af ana-lysen, at der er social arv i Danmark. Undersøgelsen indikerer, at det er forældrenes beskæf-tigelsessituation i højere grad end deres indkomst, som bestemmer, om børnene lander i lav-indkomstgruppen:
Relateret artikel
Efter ny ydelse: Forskellen på at være arbejdsløs og gå på arbejde er cirka 3.000 kroner
1. januar 2001
Tænketanken Cepos har for Berlingske regnet på, hvad regeringens nye ekstra børnetilskud betyder i kroner og øre for kontanthjælpsmodtagere. Gevinsten ved at tage et lavtlønsjob bliver mærkbart mindre, mener cheføkonom Mads Lundby.
Hjælp os med at rykke Danmark i en borgerlig-liberal retning
I CEPOS kæmper vi for individets frihed, det private initiativ, lavere skat og en begrænset statsmagt. Vi arbejder for, at de offentlige finanser bruges fornuftigt, og råderummet omsættes til reformer, der styrker Danmarks fremtid.
100 kr.