Flere politiske partier til venstre for midten argumenterer for, at uligheden skal mindskes. Men hvis ligheden øges ved at øge omfordelingen, mindsker det beskæftigelsen og velstanden. Hvad koster den øgede lighed i form af tabt beskæftigelse og velstand?
Nedenfor er vist scenarier, der reducerer uligheden målt ved Gini-koefficienten med 1 pct.-point. Man kan sige, at prisen (opgjort i beskæftigelse og velstand) for øget lighed beregnes.
Finansministeriet har regnet på dels en forhøjelse af topskatten og dels en forhøjelse af indkomstoverførslerne. Der er tale om usikre skøn¹, men de er relevante for at illustrere størrelsesordenen.