Hvad er råderummet?

Råderummet på de offentlige finanser er et udtryk for, hvor mange milliarder politikerne kan anvende til enten højere offentlige udgifter eller lavere skat.  

Grunden til at der er et pænt råderum på de offentlige finanser skyldes primært, at der er gennemført en række reformer, som har forbedret de offentlige finanser. Det drejer sig primært om de to aftaler om højere pensionsalder, nemlig Velfærdsaftalen fra 2006 (som forhøjer pensionsalderen og indekserer til levetiden), Tilbagetrækningsaftalen fra 2011 (som bl.a. forkorter efterlønnen fra 5 til 3 år).

Herunder følger en mere teknisk opgørelse af råderummet:

Når Finansministeriets økonomer opgør råderummet i 2030-planen, sker det på følgende måde:

Det politisk fastsatte mål er, at der skal være et strukturelt underskud på de offentlige finanser på 0,5 pct. af BNP i 2030. Derudover skal finanspolitikken også være holdbar, dvs. at de langsigtede indtægter kan dække de langsigtede udgifter, så den offentlige gæld ikke stiger eksplosivt. Finansministeriet fremskriver både det offentliges indtægter og udgifter. For fx skat beregnes skatteindtægter ved de gældende skatteregler, udvikling i beskæftigelsen mv. Mht. udgifter fremskrives udgifter til indkomstoverførsler med bl.a. de gældende satser for overførsler og forventet udvikling i antal personer på overførselsindkomst. For offentligt forbrug tages der udgangspunkt i real nulvækst, således at det offentlige forbrug fastholder sin reale størrelse, dvs. hverken bliver større eller mindre.

Råderummet i 2030 fremkommer herefter som de midler, der kan bruges, samtidig med at man opnår det fastsatte mål om strukturelt underskud på 0,5 pct. af BNP i 2030.

Nogle anfører, at en del af råderummet skal bruges på det demografiske træk. Andre mener, at det demografiske træk kan håndteres gennem produktivitetsforbedringer, frem for blot at tilføre flere penge. Læs mere om dette her.