CEPOS logo

Danmark har den næsthøjeste beskatning af pensionsafkast i OECD

Udgivet d.

19. november 2019 - 14:09

ABCepos

Internationalt

Pension

Skat

Afkastet af danskernes pensionsopsparing bliver beskattet hårdere end i stort set alle andre OECD-lande. Beskatningen af pensionsafkastet i Danmark bliver blandt OECD-landene kun overgået af New Zealand, jf. figuren.

Resultatet skyldes, at de fleste lande slet ikke beskatter afkastet af pensionsopsparingen, hvor afkastet i Danmark beskattes med 15,3 pct. (PAL-skat).

OECDs opgørelse tager ikke højde for det såkaldte samspilsproblem, nemlig at jo større pensionsopsparingen er, jo mindre får man udbetalt i fx folkepension og boligstøtte. Tager man højde for dette, vil det øge den opgjorte beskatning af pensionsafkastet i Danmark. Se denne CEPOS-analyse fra 2014 for en sådan opgørelse – siden 2014 er samspilsproblemet dog blevet mindre.

Figuren viser den marginale effektive beskatning af pensionsafkast. Dvs. hvor stor en del af afkast, der bliver spist op af skat, herunder det forhold, at pensionsafkastskatten pålægges det nominelle afkast (inkl. den del, der blot er kompensation for inflation). Sidstnævnte forhold er årsag til, at beskatningen for Danmark i figuren er højere end de 15,3 pct.

Relateret artikel

Interna­tional arbejds­kraft er en succes – også når det gælder krimina­litet

18. februar 2026

International arbejdskraft er en fordel for dansk økonomi. Diskussionen om international arbejdskraft har også handlet om kriminalitet, men udlændinge i job er mindre kriminelle end sammenlignelige danske statsborgere.

Relateret artikel

Store forskelle i udlændinges kriminalitet - beskæftigelse gør afgørende forskel

12. februar 2026

Udlændinge begår næsten dobbelt så meget kriminalitet som danskere, men ikke dem, der kommer for at arbejde. De har færre lovbrud, så erhvervsordninger kan udvides uden øget kriminalitet.

Hjælp os med at rykke Danmark i en borgerlig-liberal retning

I CEPOS kæmper vi for individets frihed, det private initiativ, lavere skat og en begrænset statsmagt. Vi arbejder for, at de offentlige finanser bruges fornuftigt, og råderummet omsættes til reformer, der styrker Danmarks fremtid.
Støt os månedligt som

Privat

Støt os månedligt som

Virksomhed