Top 1 pct. mest formuende betaler 8 pct. af alle skatter og afgifter
I dette notat ser vi nærmere på, hvor meget de 1 pct. mest formuende betaler i personrelaterede skatter og afgifter.
Udgivet d.
22. januar 2020 - 13:35
ABCepos
Fordeling
Indkomst
Internationalt
Danmark har den højeste sociale mobilitet mht. indkomst i OECD, jf. figuren. Også Norge, Finland og Sverige har høj social mobilitet, målt ved den såkaldte indkomstelasticitet på tværs af generationer.
Figuren viser indkomstelasticiteten mellem far og søn blandt OECD-lande. En elasticitet på 0 betyder, at sønnens indkomst er uafhængig af farens indkomst. Jo højere en elasticitet, desto højere er sammenhængen mellem far og søns indkomst. En indkomstelasticitet på 12 pct. som i Danmark betyder, at hvis en rig far har en indkomst, som er dobbelt så stor som en anden fars indkomst, vil barnet af den rige far kunne forvente en indkomst som er 12 pct. større end barnet af faren med lavere indkomst.
Der er usikkerhed ved sammenligninger af den intergenerationelle indkomstelasticitet på tværs af lande. Eksempelvis kan der være metode- og dataforskelle mellem opgørelser for de forskellige lande. Figuren viser OECDs bedste estimater for den intergenerationelle indkomstelasticitet på tværs af OECD-landene.
Social mobilitet kan også måles på andre måder, for eksempel ved at se på sammenhængen mellem uddannelsesniveauet for forældre og deres børn.
I dette notat ser vi nærmere på, hvor meget de 1 pct. mest formuende betaler i personrelaterede skatter og afgifter.
I 2024 var det borgerne i en lille gruppe kommuner – hvor de fleste er placeret i hovedstadsområdet – der trak ”velfærdslæsset” for den øvrige del af landet. Denne tendens er blevet mere udtalt i perioden fra 2011 til 2024.