Karakterforskelle på de gymnasielle uddannelser
Denne analyse viser, at nogle grupper af elever på gymnasierne i langt højere grad end andre får højere årskarakterer end det resultat, som de kan opnå ved prøverne.
Udgivet d.
4. juni 2024 - 17:00
ABCepos
Sundhed
I Danmark udgør de private sundhedsudgifter kun 13 pct. af de samlede sundhedsudgifter. Dvs. kun 1 ud af 8 sundhedskroner finansieres via egenbetaling, mens 7 ud af 8 sundhedskroner finansieres gennem skatten.
Det er den næstlaveste andel blandt alle EU-lande jf. figuren. I fx Tyskland er det privates andel næsten dobbelt så stor på 23 pct., mens den private andel i Finland er på 24 pct.
De private sundhedsudgifter i Danmark udgør 1,2 pct. af BNP i 2022 (34 mia. kr.) og dækker bl.a. over private udgifter til medicin, læger og tandlæger. De offentlige sundhedsudgifter udgør 8,0 pct. af BNP i 2022.
Opgørelsen af de sundhedsudgifterne er baseret på data fra Eurostat og svarer til den måde Danmarks Statistik opgør sundhedsudgifterne på.
Denne analyse viser, at nogle grupper af elever på gymnasierne i langt højere grad end andre får højere årskarakterer end det resultat, som de kan opnå ved prøverne.
Landets 98 kommuner kunne i 2024 tilsammen spare ca. 32,8 milliarder kroner - ca. 8 procent af deres samlede nettodriftsudgifter - hvis de havde prioriteret og anvendt ressourcerne ligesom den mest udgiftseffektive kommune, som igen i 2024 var Vejle.