Ikke-vestlige indvandrerkvinders fertilitet er faldet til danske kvinders niveau

Ikke-vestlige indvandrerkvinder har i 2024 stort set samme fertilitet som kvinder med dansk oprindelse, jf. figuren. De to grupper føder i gennemsnit hhv. 1,4 og 1,5 børn i løbet af den fødedygtige alder (15-49 år). Det er en markant udvikling. I 1986 fødte ikke-vestlige indvandrerkvinder ca. 3 børn i gennemsnit, mens kvinder med dansk oprindelse fødte 1,5 børn i gennemsnit. Dvs. ikke-vestlige indvandrerkvinder fødte dobbelt så mange børn som danske kvinder. Særligt fra 2000 til 2008 skete der en markant indsnævring af forskellene i fertiliteten, primært som følge af færre fødsler blandt ikke-vestlige indvandrerkvinder.

Figuren viser den samlede fertilitet (divideret med 1.000) i alderen 15-49 år. Den samlede fertilitet er det antal børn, som 1.000 kvinder ville sætte i verden i løbet af sin alder 15-49 år, hvis de ikke dør, før de fylder 50 år, og hvis de på hvert alderstrin føder så mange børn, som angivet ved årets fertilitetskvotienter (som er antal fødte pr. år pr. 1.000 kvinder i det pågældende alderstrin). Dvs. den samlede fertilitet følger ikke den enkelte kvinde over tid, men giver et øjebliksbillede af fødselsmønstrene i et givet år, fx 2024.

Danmarks Statistik definerer vestlige lande som EU-landene, andre vesteuropæiske lande[1] samt Canada, USA, Australien og New Zealand. De ikke-vestlige lande er alle øvrige lande. De fire ikke-vestlige lande, hvor flest af de 15-49-årige indvandrerkvinder i 2024 kommer fra, er Ukraine, Syrien, Tyrkiet og Filippinerne.

Emne: Demografi

Ekspert: Otto

[1] Andorra, Island, Liechtenstein, Monaco, Norge, San Marino, Schweiz, Storbritannien, Vatikanstaten