Skilsmisse kan koste de andre skatteydere 100.000 kr. årligt

Udgivet d.

11. september 2024 - 16:00

ABCepos

Bolig

Levevilkår

Offentlige udgifter

Overførsler

Skatte- og ydelsessystemet er indrettet således, at enlige forsørgere får relativt høje ydelser. Det indebærer også, at en skilsmisse medfører en omkostning for de andre skatteydere, fordi der kommer flere enlige forsørgere.

For at vise de konkrete omkostninger er der herunder regnet på en skilsmisse for tre familietyper, som alle har to børn i SFO og bor til leje:

Kontanthjælpspar (forhøjet sats)
Lavtlønspar
Par med løn på 400.000 kr. hver

Hvis et lavtlønspar med to børn bliver skilt, giver det en udgift på 107.600 kr. årligt, hvilket i høj grad skyldes merudgifter til boligstøtte jf. tabellen.

Forklaring af tabellen:

Kontanthjælpssatsen er lavere for enlige uden børn end for forsørgere. Derfor sparer det offentlige 12.300 kr. i kontanthjælp ved en skilsmisse.
Skat: Der er et særligt beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere. Det giver en merudgift for det offentlige ved en skilsmisse for lønmodtagere.
Børnetilskud: Får man kun som enlig forsørger. Det giver en merudgift på 19.400 kr. for alle tre typer.
Børnebidrag: Man får skattefradrag for børnebidraget (fra den ene forælder til den anden), hvilket man ikke får, når man er gift. Det giver en øget offentlig udgift på 9.500 kr. årligt for alle tre typer.
Boligstøtte: Er mere gunstig for enlige forsørgere, og derfor kommer der merudgifter. Effekten for parret med løn på 400.000 kr. er lavere end for de to andre typer, fordi der er indkomstmodregning i boligstøtten. Det betyder, at personer med en løn på 400.000 kr. ikke kan få lige så meget boligstøtte som personer med lavere indkomst.
Fritidstillæg: Gives kun til kontanthjælpsfamilier. Fritidstillægget er lavere for enlige forsørgere end for par. Derfor sparer staten 8.100 kr. for et kontanthjælpspar.
Friplads i daginstitution: Er mere gunstig for enlige forsørgere, og derfor kommer der merudgifter. Modregningen starter ved relativt høje indkomster, så effekten er lavest i bunden af indkomstfordelingen, fordi fx kontanthjælpsparret også får delvis friplads i daginstitution.