Hent Analysen
Hvor store er SVM-regeringens skattelettelser sammenlignet med tidligere skattereformer? Det undersøger denne analyse.
Udgivet d.
8. november 2023 - 08:00
Analyse
Beskæftigelse
Skat
Vækst
Hvem har lavet de største skattereformer de seneste 20 år? Anders Fogh Rasmussen, Helle Thorning-Schmidt, Mette Frederiksen eller en fjerde?
Det har CEPOS nu regnet på.
SVM-regeringen har præsenteret et udspil til en skattereform, der indeholder en skattelettelse til borgerne på 10 milliarder kroner.
Dermed er skattelettelserne lidt større end i VLAK-regeringens skattereform fra 2018 og Anders Foghs 2007-reform. Derimod er SVM-regeringens reform godt halvt så stor som Anders Foghs første skattereform fra 2003 – og også mindre end Thorning-regeringens skattereform fra 2012.
”Regeringens skattereform er i den pæne ende historisk set. Og faktisk har regeringen mulighed for at slå Thornings skattereform, hvis man lægger minimum 1 milliard kroner oveni,” siger Jørgen Sloth, fungerende cheføkonom i CEPOS.
SVM-regeringen har dog også langt bedre muligheder for at gennemføre store skattelettelser sammenlignet med tidligere regeringer på grund af det historisk store råderum på 68 milliarder kroner frem mod 2030, mens skattereformen ’kun’ koster statskassen 6,75 milliarder kroner.
”Skattelettelserne udgør kun 10 procent af råderummet – det vil sige en meget lille andel. Omvendt lægger regeringen op til en historisk høj vækst i det offentlige forbrug. Regeringen har et historisk stort råderum, så hvis man havde den politiske vilje, kunne man uden problemer fordoble skattelettelserne,” siger Jørgen Sloth, fungerende cheføkonom i CEPOS.
Effekten på arbejdsudbuddet på 5.150 er lav i forhold til tidligere reformer. Forårspakke 2.0 fra 2009 og Thornings skattereform fra 2012 øgede arbejdsudbuddet med henholdsvis 18.300 og 15.800 personer.
”Den lave effekt på arbejdsudbuddet er bemærkelsesværdig, fordi SVM har argumenteret for, at arbejdsudbud er ’den nye tids valuta’. Højere topskattegrænse er fem gange så effektivt til at øge arbejdsudbuddet som øget beskæftigelsesfradrag. Hvis SVM mente det alvorligt med, at arbejdsudbud er den nye tids valuta, burde de i højere grad have fokuseret på lettelser i toppen,” siger Jørgen Sloth, fungerende cheføkonom i CEPOS.
Hvor store er SVM-regeringens skattelettelser sammenlignet med tidligere skattereformer? Det ser denne analyse nærmere på. Desuden sammenlignes skattereformernes effekt på arbejdsudbuddet:
Hvor store er SVM-regeringens skattelettelser sammenlignet med tidligere skattereformer? Det undersøger denne analyse.
Fastfryses pensionsalderen på 70 år for alle, vil det efterlade dansk økonomi i italienske tilstande. Omvendt er jeg heller ikke synderligt begejstret for en differentieret pensionsalder.
Særydelser bør ikke tildeles på baggrund af alder. Det er desværre i stor stil tilfældet i dag.