2 ud af 3 synes, at skat på sundhedsforsikringer er en dårlig idé

Regeringen vil beskatte de arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer. Analysebureauet Norstat har for CEPOS spurgt 1000 danskere, om de synes, at det er god idé at beskatte arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer, og derved pålægge de sundhedsforsikrede en ekstra skat på 700 kr. årligt. Her svarer 2 ud af 3 danskere, at de er modstandere af Regeringens tiltag. 

Meningsmålingen viser med al tydelighed, at danskerne ikke bakker Regeringen op i dens beslutning om at beskatte arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer. Hele 63 pct. af danskerne synes, at det er en dårlig idé, og særlig stor er modstanden blandt de privatansatte. Det kan ses på baggrund af, at de 1 mio. danskere, der i dag har en sundhedsforsikring, fremover skal betale 700 kr. ekstra i skat for at beholde den.”, siger Mia Amalie Holstein, specialkonsulent i CEPOS. 

Regeringen har begrundet beskatningen med et hensyn til dem, der står udenfor arbejdsmarkedet. Men den nye meningsmålingen viser, at modstanden også er stor blandt de danskere, der i dag står uden arbejde. 

”2 ud af 3 af dem, der står udenfor arbejdsmarkedet, er også imod, at sundhedsforsikringerne nu beskattes. Dette giver egentligt god mening, idet en beskatning af sundhedsforsikringer vil betyde længere køer på de offentlige hospitaler og dermed også have en negativ påvirkning på dem udenfor arbejdsmarkedet”, siger specialkonsulent Mia Amalie Holstein, CEPOS, som samtidig påpeger, at beskatningen af sundhedsforsikringer ikke er en ligeså god forretning, som Regeringen regner med. 

”Regeringen skal ikke regne med at få et provenu på 500 mio. kr. i statskassen. I deres beregninger har de nemlig glemt at tage højde for, at en række danskere vil fravælge sundhedsforsikringerne, når de skal betale skat af den. Det betyder igen, at belastningen på de offentlige hospitaler vil øges, og at udgifterne til offentlige sygedagpenge vil stige, da ventetiden på de offentlige hospitaler er længere end på privathospitalerne. Meget tyder derfor på, at Regeringen i bedste fald kun kan forvente at få ca. 200 mio. kr. i kassen, og i værste fald vil det  resultere i et tab på 100 mio. kr.”, siger specialkonsulent Mia Amalie Holstein.