Udgivet d.
15. november 2013 - 11:04
Arbejdspapir
Kommuner & regioner
Produktivitet
Vækst
”Der er to faktorer, som særligt har været vigtige, når vi skal forstå, hvorfor den kommunale boble brast. Dels satte den økonomiske krise for alvor ind. Og dels indførte regeringen i flere omgange efter 2008 sanktionsmekanismer med det formål at sikre, at kommunerne ikke fortsatte med at overskride økonomiaftalerne, som tidligere har været reglen mere end undtagelsen. Selvom begge disse forhold har ramt kommunerne stort set samtidig, er der store forskelle på hvordan og ikke mindst hvornår, landets kommuner har reageret. I Cepos har vi testet, hvilke faktorer, som har haft betydning for, hvornår de enkelte kommuner vendte udviklingen”, siger forskningschef Henrik Christoffersen, CEPOS.
”Analysens resultater peger på, at forskellene i kommunernes reaktionsmønstre dels skyldes forskelle i lokale vilkår så som befolkningsudviklingen, men at mængden af likvide midler spiller en markant rolle for, hvornår kommunerne ser det nødvendigt at foretage en opbremsning i udgifterne. Det tyder således på, at mens nogle kommuner har udvist rettidig omhu, lader andre kommuner blot udgifterne vokse, indtil kassen er tom. Særligt viser selve organisationsformen i kommunerne at spille en afgørende rolle for, hvornår kommunerne beslutter at vende skuden. Kommuner, der drives som virksomheder og dermed har decentraliseret deres beslutningsprocesser og således ansvarliggjort de udførende organisatoriske ledere, har været langt bedre til at udvise rettidig omhu og bremse ressourceforbruget, inden kassen er tømt, end de kommuner, der er fortsat med en forvaltningsstruktur. På den måde er det positivt, at anstrengelserne for en stor del af de kommuner, der i de seneste år har arbejdet på at modernisere deres organisation, rent faktisk viser sig at gøre en forskel”, siger forskningschef Henrik Christoffersen, CEPOS.
”Forklaringen på kommunernes forskellige adfærd tegner et billede af, at kommunerne har en dårlig incitamentsstruktur. Det er positivt, at sanktionsmekanismerne har virket. Men i et større billede er sanktionsmekanismer kun nødvendige, fordi kommunerne i dag har nogle rammevilkår, der ikke giver dem incitament til at udvise en hensigtsmæssig adfærd. Det bør ændres, så man sikrer en reel økonomisk ansvarliggørelse af kommunerne”, foreslår forskningschef Henrik Christoffersen, CEPOS.
Siden Kommunalreformen i 2007 og frem til 2010 voksede kommunernes udgifter og personaleforbrug stærkt. Derefter er det gået den anden vej, og nu er antallet af beskæftigede i kommunerne præcis lige så stort som i 2007. Denne analyse ser på hvilke faktorer, der kan forklare udviklingen i kommunernes ressourceforbrug og hvad, der kan forklare, at nogle kommuner vendte udviklingen før andre.
Det ville klæde socialdemokraterne at holde op med at fortælle virksomhederne, hvordan de skal drive forretning.
Vækst løfter mennesker ud af fattigdom. Det gælder også børn fra lavindkomstfamilier.
