Hent Arbejdspapiret
Der er meget store muligheder for at spare penge i Folkeskolen, uden at det går ud over undervisningskvaliteten. Denne benchmarking-undersøgelse viser, at produktivitets-potentialet er 8 mia. kroner.
Arbejdspapir 27: Kommunernes udgifter til folkeskole i 2008 og 2012
Udgivet d.
26. januar 2015 - 16:04
Arbejdspapir
Uddannelse
Vækst
Der er meget store muligheder for at spare penge i Folkeskolen, uden at det går ud over undervisningskvaliteten. Denne benchmarking-undersøgelse viser, at produktivitets-potentialet er 8 mia. kroner.
Der er meget stor forskel på, hvor meget læring, de enkelte kommuner formår at få for de penge, der anvendes på Folkeskolen. Forskellen er så stor, at hvis alle kommuner brugte samme beløb pr. elev i undervisningen som den kommune, der er mest effektiv, så ville vi samlet spare næsten 8 milliarder kroner på folkeskolen – i forhold til en samlet udgift på 34,1 mia. kroner.
”Hvis man I stedet forestiller sig, at alle kommuner var lige så effektive som gennemsnittet af de fem mest effektive kommuner, ville besparelsen alligevel være 6.8 mia. kroner,” siger forskningschef i CEPOS, Henrik Christoffersen.
”Med den fokus, der har været på folkeskolens økonomi og på problemerne med at finansiere den nye folkeskolereform, er det bemærkelsesværdigt, at den økonomiske ineffektivitet er vokset”, siger forskningschef Henrik Christoffersen.
CEPOS har sammenlignet skoleklasser med ens eksamensresultater og set på kommuners udgifter for at opnå disse resultater. Det viser sig, at driftsudgifterne i 2012 pr. elev med samme eksamensresultat varierede fra 95.000 kr. pr. elev i Langelands Kommune og 85.000 kr. i Ishøj til 46.000 kr. i Næstved og 47.000 kr. i Sorø. Elevernes resultater er beregnet via den såkaldte undervisningseffekt, hvor man korrigerer eksamensresultatet med en række sociale faktorer, så man får et reelt sammenligningsgrundlag for undervisningens effektivitet.
Klik på tabellen nedenfor for at se resultatet af undersøgelsen.
Forfatter
Relateret artikel
Konsekvenser af en formueskat i Danmark
9. marts 2026
Danmark har pt. en meget høj og økonomisk forvridende real beskatning af kapitalafkast. Ved genindførelse af en formueskat, som foreslået af Socialdemokratiet, vil realbeskatningen kunne overstige 100 pct. Negative adfærdsvirkninger må forventes heraf.
Relateret artikel
Vi må ikke gentage fortidens fejl – en formueskat hører ikke til i Danmark
3. marts 2026
En formueskat skaber ikke et bedre samfund i fremtiden. Derimod oser den af misundelse og vil med al sandsynlighed blot bidrage til at bureaukratiet sander endnu mere til.
Hjælp os med at rykke Danmark i en borgerlig-liberal retning
I CEPOS kæmper vi for individets frihed, det private initiativ, lavere skat og en begrænset statsmagt. Vi arbejder for, at de offentlige finanser bruges fornuftigt, og råderummet omsættes til reformer, der styrker Danmarks fremtid.