Arbejdspapir 67: Hvilke kommuner har den bedste folkeskole?

Type: Arbejdspapir
Table of contents×

Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse

Sammenfatning

Kommuner med høje udgifter til folkeskoleområdet skulle gerne opnå tilsvarende bedre resultater. Sådan er det imidlertid ikke for alle kommuner. Analyserne i dette arbejdspapir viser, at eEn lang række kommuner enten kan spare penge eller opnå bedre faglige resultater - fx i form af højere karakterer – hvis de var lige så gode til skoledrift som de bedste kommuner.

Kerteminde og Kolding har den bedste og billigste folkeskole. Omvendt er Albertslund, Brøndby, Frederikssund, Haderslev, Halsnæs, Kalundborg og Vordingborg de dårligste kommuner til at omsætte skattekroner til læring hos børnene. Disse kommuner kunne øge elevernes karaktergennemsnit mere end 0,8 karakterpoint, hvis deres folkeskoler fungerede lige så godt som i Kolding eller Kerteminde. I de gennemførte analyser er der taget højde for forskelle i elevernes socioøkonomiske baggrund, bevillinger til folkeskolen mv.  

Analysen viser, at kommunerne i 2019Cepos kan ikke opgøre undervisningseffekten for 2020. Det skyldes at eksamen for grundskoleeleverne blev aflyst i 2020 pga. Covid-19. Tilsvarende har Børne- og Undervisningsministeriet heller ikke beregnet den socioøkonomisk reference for 2020, der anvendes til beregningen af undervisningseffekten. Da denne indikator er den væsentligste outputindikator i beregningen af produktiviteten, har vi valgt at begrænse perioden til et år.   samlet kunne spare mellem 3,5 og 7,1Intervallet er beregnet ud fra fire forskellige modeller, der alene varierer med antallet af indikatorer, der anvendes til at beskrive kommunernes serviceniveau på folkeskolen. De er 6 indikatorer i den model, der giver det mindste potentiale, mens modellen med undervisningseffekten som eneste indikator giver det største potentiale.   mia. kr. svarende til ca. 8-16 pct. af udgifterne til folkeskolen, hvis alle kommunernes udgifter til folkeskoleområdet kom på niveau med de bedste og billigste kommuner. Alternativt kunne kommunerne med et uændret udgiftsniveau i gennemsnit forbedre serviceniveauet med 14-71 pct. i forhold til kommunerne med det laveste serviceniveau. Det svarer til en forbedring på 0,30-0,45 karakterpoint i elevernes gennemsnitlige eksamenskarakterer.

Analyserne er foretaget med Data Envelopment Analysis metoden (DEA). Metoden sammenligner hver enkelt kommune med de bedste og billigste kommuner. Den anvendte metode sikrer, at den enkelte kommune altid bliver stillet bedst muligt i beregningerne af effektiviseringspotentialet. I analyserne er der som tidligere nævnt taget højde for, at elevernes karakterer kan afhænge af elevernes socioøkonomiske baggrund. Som et mål for forskellene i karaktererne anvendes den gennemsnitlige undervisningseffekt i en kommune, dvs. forskellen mellem de faktiske karakterer og de forventede karakterer givet elevernes socioøkonomiske baggrund, hvor sidstnævnte beregnes af Børne og Undervisningsministeriet.

Selv når der tages hensyn til disse strukturelle faktorer på kommuneniveau, er der store forskelle mellem kommunerne. Vi har undersøgt om kommunernes socioøkonomiske indeks, deres generelle udgiftsniveau, ressourceknaphed eller deres størrelse har nogen betydning for produktiviteten i folkeskolen. Her er de væsentligste signifikante faktorer kommunernes socioøkonomiske indeks og ressourceknapheden. Kommuner med dårlige socioøkonomiske vilkår vil i gennemsnit have et større potentiale for besparelser eller for at hæve karaktergennemsnittet, og kommuner med et lille ressourcepres – dvs. relativt høje indtægter i forhold til deres udgiftsbehov – vil i gennemsnit have det største potentiale for besparelser eller at hæve elevernes karaktergennemsnit.

Langt hovedparten af forskellene i produktiviteten i kommunernes folkeskole kan dog ikke forklares med ovennævnte forhold, der helt eller delvist ligger uden for kommunens egen kontrol. Det tyder på, at det vil være muligt for kommunerne at indhøste potentialet i form af enten lavere udgifter eller højere fagligt niveau i folkeskolerne, hvis de kunne kopiere opgaveløsningen i de mest produktive kommuner.

Arbejdspapiret er blevet reviewet af to eksterne forskere med særlige kvalifikationer indenfor anvendelse af og forskning i DEA metoden. Analyserne er tilpasset bemærkningerne fra disse reviews. Alle eventuelle fejl og mangler er naturligvis alene forfatternes ansvar.

Læs hele arbejdspapiret her 

Fodnoter

    Hent analyse

    Hent Filstørrelse: 1,0 MB

    Del denne side

    Forfatter(e):

    Karsten Bo Larsen

    Forskningschef

    +45 41 22 04 76

    karsten@cepos.dk

    Hent analyse

    Hent Filstørrelse: 1,0 MB

    Del denne side

    Forfatter(e):

    Karsten Bo Larsen

    Forskningschef

    +45 41 22 04 76

    karsten@cepos.dk