Arbejdspapir 83: Skattepolitikken i en usikker verden. Skatteøkonomisk oversigt 2024/25

Dette arbejdspapir gennemgår de danske og internationale økonomiske rammer, samt indholdet i skattepolitikken for 2024 og 2025. Papiret har været udgivet SR-Skat 01-2025, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer.

Dansk økonomi er præget af usædvanlig fart. De vigtigste eksportmarkeder bevægede sig derimod langsomt i 2024. Sverige, Storbritannien og euro-området voksede med i underkanten af 1 pct. Tysk økonomi stod stille for andet år i træk. Kun USA voksede med noget, der lignede den danske vækstrate på 3 pct. Den danske vækst blev dermed dobbelt så høj, som regeringen spåede den ved årets begyndelse – og også dobbelt så høj som den forventede langsigtede strukturelle vækst. For det kommende år venter regeringen en fortsat høj vækst på små 3 pct., men derefter vender vi ifølge prognosen tilbage til det langsigtede væksttempo i 2026 (Økonomiministeriet 2024b).

Der er to vigtige årsager til den høje vækst for tiden. Den ene er medicinalbranchens kraftige ekspansion. Uden den ville væksten have ligget på det langsigtede niveau på omkring 1½ pct. Den anden årsag er, at efterspørgslen efter mere arbejdskraft er blevet dækket af en kraftig tilstrømning af såkaldt international arbejdskraft, men også af flere ældre og yngre danskere i beskæftigelse.

Den internationale arbejdskraft er en bemærkelsesværdig succeshistorie. Hver ottende i beskæftigelse i Danmark er udlænding (Økonomiministeriet, 2024b, kapitel 3). For ti år siden var det hver 12. og ved årtusindskiftet hver 30. Den største gruppe kommer fra Polen, men sammensætningen er forholdsvis bred, og dækker såvel borgere fra andre EU-lande som fra ikke-EU-lande på erhvervsordninger. Selv beskæftigelsen blandt flygtninge og indvandrere i Danmark er stigende, omend fortsat lavere end for indfødte.

Forventningen til den økonomiske vækst hos vore naboer er lidt bedre end resultaterne sidste år, men fortsat ikke prangende. OECD (2024) forudser en vækst på 1,3 pct. i Euroområdet – i Tyskland dog kun det halve. Sverige og UK ventes at komme op på godt 1½ pct. USA falder til 2,4 pct.

De store centralbanker ser efterhånden ud til at have fået bugt med den kraftige inflation fra årene efter pandemien, hvor pengepolitikken blev lempet markant. Inflationsraten nåede 8,4 pct. i gennemsnit i Euro-landene i 2022 og 5,4 pct. i 2023. I USA var inflationen 8,0 og 4,1 pct. i de to år. De danske forbrugerpriser steg med 7,7 pct. og 3,3 pct. Som følge af fastkurspolitikken over for euroen følger den danske inflation ret tæt eurolandenes.

I 2024 faldt eurolandenes og USA’s inflation til 2½ pct. – og den danske aftog endda til 1,4 pct. Dermed er de store centralbanker igen relativt tæt på deres inflationsmålsætninger på 2 pct. De er også blevet den lektie rigere, at pengepolitikken, når det kommer til stykket, fortsat er afgørende for inflationen.

Selv om 2025 tegner til at blive et år lidt på det jævne med middelmådig international vækst og gradvis normalisering af inflationen, ville det være synd at sige, at det er uden spændingsmomenter. Der er klare risikofaktorer. Krigen i Ukraine fortsætter på tredje år og det samme gør sanktionerne mod Rusland, der dog ikke desto mindre ifølge sit nationalregnskab klarer sig nogenlunde igennem. Selv om man ikke bør lægge for meget vægt på de officielle russiske statistikker, tyder det på, at sanktionerne ikke er så effektive, som man havde håbet på i Vesten. Så længe krigen forløber som hidtil, vil det ikke have større indflydelse på EU-landenes økonomi, som tilmed kom sig overraskende hurtigt oven på energikrisen, da de russiske gasforsyninger faldt voldsomt. Den kortvarige stigning i energipriserne trak forsyninger til ad andre kanaler, herunder flydende gas fra bl.a. USA. Der er også spændinger andre steder i verden, ikke mindst Mellemøsten og mellem Vesten og Kina, men ligeledes med begrænset effekt på de vestlige økonomier hidtil.

Donald Trump er vendt tilbage som amerikansk præsident og vil i hvert fald de første to år have et lille republikansk flertal bag sig i begge Kongressens kamre. Hans økonomiske politik kan som i hans første periode forventes at blive en blandet landhandel. På den ene side kan planerne om deregulering og yderligere selskabsskattelettelser stimulere den amerikanske vækst. På den anden side vil planerne om at øge toldsatserne i forhold til især Kina, men også til EU, få negativ virkning ikke bare på amerikansk økonomi, men globalt. Der er en risiko for, at andre lande vil svare igen og bære yderligere ved til protektionismen.

Selv om den europæiske vækst som sagt er ramt af svage konjunkturer, er det især de langsigtede vækstudsigter, som tynger humøret i EU. I efteråret 2024 udsendte den tidligere chef for det europæiske centralbank og italienske teknokratpremierminister Mario Draghi (2024) en omdiskuteret rapport om EU’s vækstproblemer, bestilt af EU-kommissionens formand. Rapporten peger på, at den økonomiske vækst især siden finanskrisen er sakket bagud i forhold til USA og Kina, sådan som det også fremgår af figuren nedenfor.