Pressemeddelelse

Staten bruger mere end 10 milliarder kroner på skattefri boligstøtte til pensionister i 2023. CEPOS udsender i dag en analyse, der viser, hvordan boligstøtten til pensionister adskiller sig fra boligstøtte til ikke-pensionister

Boligstøtten i Danmark er vidt forskellig afhængig af, om man er pensionist eller ej. Og den er i særdeleshed lukrativ for pensionister, viser ny analyse fra CEPOS.

En enlig folkepensionist i lejebolig uden opsparing får 15.000 kroner udbetalt i offentlige ydelser i 2023. En væsentlig grund til det høje beløb er, at boligstøtten udgør 3.300 kroner.

”Boligstøtten til pensionister i lejebolig er langt mere lukrativ end boligstøtten til andre borgere. For en enlig folkepensionist uden opsparing udgør boligstøtten 3.300 kroner ud af en samlet husleje på 4.900 kroner. For en ikke-pensionist med samme indkomst og husleje som pensionisten udgør støtten 700 kroner. Det vil sige, at boligstøtten her er mere end fire gange så høj for pensionister som for andre borgere,” siger Jørgen Sloth, fungerende cheføkonom i CEPOS og fortsætter:

”Der er ikke gode argumenter for, at boligstøtten skal firedobles, når man runder folkepensionsalderen. Det påpegede Pensionskommissionen også. Der bør ikke være aldersdiskrimination. Staten bruger mere end 10 milliarder kroner på skattefri boligstøtte til pensionister, så det er bestemt ikke peanuts, vi taler om,” siger Jørgen Sloth, fungerende cheføkonom i CEPOS.

Boligstøtten til pensionister er desuden indrettet på den uheldige måde, at hvis man som enlig folkepensionist uden opsparing flytter til en bedre lejlighed og går fra at have en husleje på 3.000 kroner om måneden til 6.000 kroner, så koster det ikke en krone for pensionisten. For det hele bliver nemlig betalt af skatteyderne gennem højere boligstøtte.

”Det er voldsomt, at pensionister uden opsparing kan få to tredjedele af deres husleje betalt af de andre skatteydere. For at fjerne aldersdiskriminationen foreslår vi at ændre boligstøtten til pensionister til samme regler som boligstøtte til ikke-pensionister. Det kan ske gradvist i løbet af 10 år fra 2030. Dermed har kommende pensionister god tid til at forberede sig på ændringerne. Forslaget vil give en besparelse på ca. 5,5 milliarder kroner i 2050,” siger Jørgen Sloth, fungerende cheføkonom i CEPOS og fortsætter:

”Det bør ikke komme som nogen overraskelse, at man bliver gammel. Derfor bør man også selv spare op til sin alderdom og ikke forvente, at de andre skatteydere betaler en stor del af huslejen. Langt de fleste sparer i dag selv op gennem arbejdsmarkedspensioner, men vi skal have den sidste gruppe med. Derfor er det også oplagt at kombinere forslaget om lavere boligstøtte med en udvidelse af den obligatoriske opsparing. Og den lavere boligstøtte øger i sig selv incitamentet til selv at spare op, fordi man typisk ikke vil blive modregnet i boligstøtten med de her foreslåede regler, ”siger Jørgen Sloth, fungerende cheføkonom i CEPOS

Resumé

Staten bruger i 2023 10½ mia. kr. på skattefri boligstøtte til pensionister (boligydelse). Dette notat ser nærmere på, hvordan boligstøtten til pensionister adskiller sig fra boligstøtte til ikke-pensionister. En enlig folkepensionist i lejebolig uden opsparing får 15.000 kr. udbetalt i offentlige ydelser i 2023. En væsentlig grund til det høje beløb er, at boligstøtten udgør 3.300 kr. Boligstøtten er forskellig alt afhængig af, om man er pensionist eller ej, og den er langt mere attraktiv for pensionister:

• En enlig folkepensionist uden opsparing kan få 3.300 kr. i boligstøtte pr. måned ved en husleje på 4.900 kr. En ikke-pensionist med samme indkomst og husleje, kan få 700 kr. i boligstøtte. Dvs. her er boligstøtten til folkepensionister næsten 5 gange så høj som for ikke-pensionister.
• Hvis man som enlig folkepensionist uden egen opsparing flytter til en bedre lejlighed og går fra at have en husleje på 3.000 kr. om måneden til 6.000 kr., så koster det ikke en krone. For det hele bliver nemlig betalt af skatteyderne gennem højere boligstøtte.
• Det forekommer ikke velbegrundet, at boligstøtten til pensionister skal være højere end til ikke-pensionister. Samme argument fremfører Pensionskommissionen. Der bør være ensartede regler for alle mht. boligstøtte, og der bør ikke være aldersdiskrimination.
• Det foreslås at ændre boligstøtten til pensionister til samme regler som boligstøtte til ikke-pensionister i løbet af 10 år fra 2030. Det vil give en besparelse på ca. 5½ mia. kr. i 2050.