Borgernes frivillige adfærd er afgørende for pandemiens udvikling

Hvor stor effekt havde nedlukningen af økonomien i foråret i forhold til at dæmpe COVID-19-pandemien, og hvor meget betød nedlukningen i forhold til frivillige adfærdsændringer? Selv om pandemien har hærget mindre end et år, er der bl.a. som følge af det store fokus og særligt hurtige publikationsmetoder opstået en videnskabelig litteratur, som belyser effekterne.  Dette notat gennemgår den tilgængelige litteratur – i alt 22 studier – om effekten af nedlukning og adfærd på COVID-19-pandemien.

• Samfundets samlede respons på COVID-19-pandemien i foråret bestod af frivillig, tilskyndet og tvungen adfærd. Frivillig adfærd skete fx på baggrund af informationer om antal smittede og antal døde, tilskyndet adfærd skete på baggrund af signalværdien knyttet til den officielle nedlukning kombineret med appeller til befolkningen om at ændre adfærd, mens tvungen adfærd skete som følge af, at visse aktiviteter blev forbudt.
• I dette notat fokuserer jeg på de studier, der sondrer mellem de tre typer af adfærdsændringer eller belyser betydningen af adfærdsændringer. Jeg ser ikke på andre effekter, som fx sæsonvariationer mv., der kan påvirke pandemiens udvikling.
• Af de 22 studier, jeg gennemgår, sondrer 11 eksplicit mellem typerne af adfærd. Disse studier finder, at tvungne adfærdsændringer i gennemsnit bidrog med 9% (median: 0%) af samfundets samlede respons på pandemiens vækst, når der ses bort fra effekten af udgangsforbud og masker, som langt fra blev anvendt i alle lande. De resterende 91% (median: 100%) skyldtes frivillig og tilskyndet adfærd. Tre studier sondrer indirekte mellem typerne af adfærd, uden at opgøre dem eksplicit. De tegner dog et lignende billede. Otte studier fokuserer alene på adfærdsændringer under pandemien. De finder alle signifikante adfærdsændringer, men disse bliver ikke sat i forhold til effekten af nedlukningen.

Analysen i hele sin længde kan læses her.