Brændstof­for­bruget skal begrænses – men ikke af politi­kerne

Bragt i Børsen d. 6. april 2026

Skrevet af Line Andersen Wendland

Oliepriserne er steget, og det har affødt anbefalinger fra det Internationale Energiagentur (IEA) til, hvordan brændstof kan rationeres. Prisstigningerne er imidlertid et udtryk for øget knaphed og ikke en invitation til politisk indblanding.

IEA foreslår bl.a. mere hjemmearbejde, midlertidigt reducerede fartgrænser på motorveje og at personbilers adgang til nogle veje begrænses afhængigt af deres nummerplade.

Anbefalingerne leder tankerne hen på bilfrie søndage under 70’ernes fejlslagne energipolitik.

Selvom analysen er rigtig nok – olie er knap, og vi skal derfor spare på den – bør politikerne ikke skynde sig at løse problemet ved at føre IEA’s anbefalinger ud i livet som ny regulering.

Der findes allerede et særdeles veludviklet system til at håndtere knaphed på ressourcer – også i krisesituationer – nemlig priserne.

De stigende priser sender et tydeligt signal om, at der skal spares. Og besparelserne kan meget vel blive realiseret af dem, der kan og vil arbejde mere hjemme, mens flere muligvis sænker hastigheden samt massevis af andre justeringer i hverdagen, der giver bedst mening for den enkelte.

Forskellen på at anvende priserne og regulering er ikke, om der bliver sparet på energien, men hvem der beslutter, hvor der skal spares – den enkelte eller staten.

Tilbage i 2022, da brændstofpriserne steg, ville en række partier sænke hastighedsgrænsen på danske motorveje for at spare på brændstoffet.

Dengang anbefalede IEA i øvrigt også mere hjemmearbejde, lavere hastigheder, bilfrie søndage i byerne og meget andet.

Selvregulering

Erfaringerne fra 2022 viser dog, at det slet ikke er nødvendigt, at politikerne gennemfører store brændstofspareøvelser.

Bilisterne sænkede nemlig hastigheden helt af sig selv i 2022 for at spare på brændstoffet, der var dyrere end normalt.

Politikerne fik deres vilje, men behøvede slet ikke at regulere sig til det. Det skyldes netop vidunderet, som er prismekanismen. Derfor løb vi heller ikke tør for brændstof.

Samtidig undgik man de negative konsekvenser, der er ved politisk indgriben.

Havde politikerne sænket hastighedsgrænsen, var alle bilister blevet påvirket – også dem, der finder stor værdi i at køre 130 km/t og dermed spare dyrebare minutter, selvom brændstofpriserne er høje, såvel som dem, der hellere vil sænke farten, komme en smule langsommere frem og spare lidt på brændstofregningen.

Størst værdi

Ved at lade prismekanismen og folks frivillige tilpasning virke, sikredes det, at brændstoffet blev anvendt dér, hvor det skabte størst værdi for den enkelte.

Priserne var i 2022 da også kun kortvarigt markant højere end normalt, inden de faldt til et mere stabilt niveau – fordi priserne gav incitament til større udbud.

Får priserne lov at virke endnu en gang, må det forventes, at de højere brændstofpriser er midlertidige, og at markedstilpasninger vil få brændstofpriserne til at normalisere sig igen.

Det er priserne – og ikke politikerne – der skal rationere brændstoffet.