Hent Analysen
Siden sin tiltrædelse i 2001 har VK-regeringen øget det offentlige forbrug med 35 mia.kr. (2007-niveau), svarende til en gennemsnitlig årlig realvækst på ca. 1,4 pct.
Udgivet d.
12. februar 2007 - 10:41
Analyse
Offentlige udgifter
Skat
Vækst

Siden sin tiltrædelse i 2001 har VK-regeringen øget det offentlige forbrug med 35 mia.kr. (2007-niveau), svarende til en gennemsnitlig årlig realvækst på ca. 1,4 pct. Det er dobbelt så meget som det forbrugsløft, som VK-regeringen har budgetteret med i dens 2010-plan. Løftet i det offentlige forbrug ligger betydeligt over det træk på 5 mia.kr., der har været fra befolkningsudviklingen (dvs. flere brugere af den offentlige sektor).
Budgetskredet er problematisk af flere grunde. Dels indebærer skredet, at den offentlige beskæftigelse bliver større end den eller ville være. Det er problematisk i en periode, hvor private virksomheder må afvise ordrer, da de ikke kan besætte ledige stillinger. Dels indebærer skredet, at råderummet til lavere skat er mindre. Når det offentlige forbrug skrider med 1 mia.kr. er der 1 mia.kr. mindre i skattepolitisk råderum. Var de 18 mia.kr. anvendt på lavere marginalskat kunne den øverste marginalskat nedbringes til 49 pct. Det ville øge beskæftigelsen svarende til 25.000 personer, ligesom velstanden ville vokse med knap 1 pct. svarende til ca. 15 mia. kr.
Siden sin tiltrædelse i 2001 har VK-regeringen øget det offentlige forbrug med 35 mia.kr. (2007-niveau), svarende til en gennemsnitlig årlig realvækst på ca. 1,4 pct.
Danmark har pt. en meget høj og økonomisk forvridende real beskatning af kapitalafkast. Ved genindførelse af en formueskat, som foreslået af Socialdemokratiet, vil realbeskatningen kunne overstige 100 pct. Negative adfærdsvirkninger må forventes heraf.
En formueskat skaber ikke et bedre samfund i fremtiden. Derimod oser den af misundelse og vil med al sandsynlighed blot bidrage til at bureaukratiet sander endnu mere til.