Hent Analysen
Siden sin tiltrædelse i 2001 har VK-regeringen øget det offentlige forbrug med 35 mia.kr. (2007-niveau), svarende til en gennemsnitlig årlig realvækst på ca. 1,4 pct.
Budgetskred på 100 pct. under Fogh-regeringen
Udgivet d.
12. februar 2007 - 10:41
Analyse
Offentlige udgifter
Skat
Vækst
Siden sin tiltrædelse i 2001 har VK-regeringen øget det offentlige forbrug med 35 mia.kr. (2007-niveau), svarende til en gennemsnitlig årlig realvækst på ca. 1,4 pct. Det er dobbelt så meget som det forbrugsløft, som VK-regeringen har budgetteret med i dens 2010-plan. Løftet i det offentlige forbrug ligger betydeligt over det træk på 5 mia.kr., der har været fra befolkningsudviklingen (dvs. flere brugere af den offentlige sektor).
Budgetskredet er problematisk af flere grunde. Dels indebærer skredet, at den offentlige beskæftigelse bliver større end den eller ville være. Det er problematisk i en periode, hvor private virksomheder må afvise ordrer, da de ikke kan besætte ledige stillinger. Dels indebærer skredet, at råderummet til lavere skat er mindre. Når det offentlige forbrug skrider med 1 mia.kr. er der 1 mia.kr. mindre i skattepolitisk råderum. Var de 18 mia.kr. anvendt på lavere marginalskat kunne den øverste marginalskat nedbringes til 49 pct. Det ville øge beskæftigelsen svarende til 25.000 personer, ligesom velstanden ville vokse med knap 1 pct. svarende til ca. 15 mia. kr.
Forfatter
Relateret artikel
Drop nu ideen om differentieret moms på fødevarer
9. december 2025
Regeringen skød sig selv i foden, da de fjernede moms på bøger. Nu har de åbnet for et »slaraffenland af lobbyister«¨.
Relateret artikel
Det er ikke fusionerne, der truer banksektorens balance. Det er reguleringen
9. december 2025
Kapitalkrav, detailregler og særskatter trækker i hver sin retning og gør det finansielle system dyrere og mindre fleksibelt.
Hjælp os med at rykke Danmark i en borgerlig-liberal retning
I CEPOS kæmper vi for individets frihed, det private initiativ, lavere skat og en begrænset statsmagt. Vi arbejder for, at de offentlige finanser bruges fornuftigt, og råderummet omsættes til reformer, der styrker Danmarks fremtid.