Hent Analysen
CEPOS' forslag til nyt forenklet kontanthjælpssystem skal sikre gevinst ved at gå fra kontanthjælp til lavtlønsløn.
Udgivet d.
4. juli 2022 - 08:00
Analyse
Beskæftigelse
Ledighed
Overførsler
Vækst
CEPOS udsender i dag et nyt notat, der giver et bud på et nyt og forenklet kontanthjælpssystem med afsæt i Ydelseskommissionens model (Tranæs-udvalget). Forslaget skal bl.a. gøre systemet mere gennemskueligt og sikre, at det kan betale sig at tage et fuldtids lavlønsjob. Læs hele forslaget i vedhæftede fil.
Cheføkonom i CEPOS Mads Lundby Hansen kan kontaktes på 21 23 79 52 for uddybende kommentarer.
“Ydelseskommissionen kom i juni 2021 med deres forslag til en kontanthjælpsreform. Regeringens nye kontanthjælpsaftale med rød blok ser i høj grad bort fra Ydelseskommissionens arbejde. I CEPOS har vi med udgangspunkt i Tranæs-udvalget udarbejdet et forslag til et nyt forenklet kontanthjælpssystem. Forslaget vil øge arbejdsudbuddet med i størrelsesordenen 1.250 personer, hvilket er 500 mere end Ydelseskommissionens forslag og godt 900 mere end regeringens kontanthjælpsaftale. Når CEPOS’ forslag giver en større jobeffekt, skyldes det, at CEPOS’ forslag indebærer lavere ydelser end Ydelseskommissionens og regeringens forslag. Desuden forbedres de offentlige finanser med ca. 1 mia. kr.,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.
“Ydelseskommissionens forslag til et nyt kontanthjælpssystem indebærer højere ydelser til mange forsørgere og dermed et lavere incitament til at tage et fuldtidsjob, hvilket ikke er hensigtsmæssigt. Men selve strukturen i Ydelseskommissionens forslag er fornuftig, fordi kontanthjælpssystemet forenkles markant. Så det har vi taget udgangspunkt i,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.
“CEPOS’ forslag fastholder Ydelseskommissionens struktur med 2 satser: Grundsats er en erstatning for bl.a. integrationsydelse og forhøjet sats, som erstatning for kontanthjælp. Grundsatsen og den forhøjede sats er lavere i CEPOS’ forslag end i kommissionens forslag for at øge gevinsten ved at arbejde. Desuden afskaffes bl.a. – som i kommissionens forslag – kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.
“Med CEPOS’ forslag øges gevinsten ved at tage et lavtlønsjob på fuld tid fra 2.200 kr. i Ydelseskommissionens forslag til 4.300 kr. for en enlig med 2 børn. Det er vigtigt, at der er en betydelig gevinst ved at tage et fuldtidsjob. Dels af hensyn til beskæftigelsen og dels fordi at det er vigtigt, at børn har rollemodeller i en mor og far, der har et fuldtidsjob,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.
Ydelseskommissionen kom i juni 2021 med deres forslag til en kontanthjælpsreform. Regeringens nye kontanthjælpsaftale ser i høj grad bort fra Ydelseskommissionens arbejde. CEPOS har i dette notat udarbejdet et forslag til et nyt forenklet kontanthjælpssystem med afsæt i Ydelseskommissionens model.
Ydelseskommissionens forslag til et nyt kontanthjælpssystem indebærer højere ydelser til mange forsørgere og dermed et lavere incitament til at tage et fuldtidsjob, hvilket ikke er hensigtsmæssigt. Men strukturen i Ydelseskommissionens forslag er fornuftig, fordi kontanthjælpssystemet forenkles.
Denne analyse er en del af ”Projekt 3%.” Projektet har til formål at identificere reformer, der kan hæve den økonomiske vækst i Danmark til 3 pct. årligt de næste ti år. Projektet er støttet af Kraks Fond og af Novo Nordisk Fonden. (NNF20SA0066299)
CEPOS' forslag til nyt forenklet kontanthjælpssystem skal sikre gevinst ved at gå fra kontanthjælp til lavtlønsløn.
Det ville klæde socialdemokraterne at holde op med at fortælle virksomhederne, hvordan de skal drive forretning.
Vækst løfter mennesker ud af fattigdom. Det gælder også børn fra lavindkomstfamilier.