CEPOS logo

CEPOS giver bundkarakter for ny udgiftstung finanslov

Udgivet d.

22. november 2024 - 13:20

Nyheder

Mia Amalie Holstein kommenterer på finansloven for 2025

Bundkarakter til ny udgiftstung finanslov

”Det er absolut ikke de høje karakterer, regeringen henter for denne finanslov,” siger Mia Amalie Holstein, cheføkonom i CEPOS og fortsætter:

”Væksten i den offentlige sektor er fortsat for stor. I 2025 ligger væksten på 2,5 pct. ifølge regeringens seneste fremskrivning. Til sammenligning ligger væksten i det demografiske træk på 0,4 pct. Derudover stiger antallet af offentligt ansatte fortsat – også når man indregner de 1.000 stillinger, regeringen vil skære væk. Vi fik en reformregering, som ville tage ansvar for Danmark og gennemføre de reformer, som er svære at komme igennem med. Og der udestår helt tydeligt egentlige strukturreformer, der afhjælper Danmarks vækstafmatning og fald i produktivitetsvæksten,” siger Mia Amalie Holstein, cheføkonom i CEPOS.

Regeringen ønsker at forbedre håndværkerfradraget og afsætter en ramme på 400 mio. kr. årligt fra 2025-2028

”Jeg forstår ønsket om at omgå det høje skatte- og afgiftsniveau, der gør det urimeligt dyrt at hyre håndværkere. Men idéen er grundlæggende dårlig. Håndværkerfradraget er økonomisk forvridende og bureaukratisk, og det åbner en ladeport for lobbyister, som vil kæmpe hårdt for lige netop at få deres branche begunstiget. Den rigtige løsning havde været at sænke skatten,” siger Mia Amalie Holstein, cheføkonom i CEPOS.

1.000 årsværk skal væk i den statslige administration

”På under to år er antallet af administrative fuldtidsstillinger vokset med 4.800, hvoraf 4.000 er akademikere og ledere. Siden 2011 er antallet af fuldtidsstillinger inden for statens ledelse og administration steget med 22.200. Det sidste har kostet statskassen op mod 14 milliarder kroner om året. 1.000 færre statsligt ansatte er da et skridt i den rigtige retning, men det er på ingen måde ambitiøst nok,” siger Mia Amalie Holstein, cheføkonom i CEPOS.

National forsøgsordning for skolemad

”Allerede i 2007 havde 2 ud af 3 skoler en generel madordning, der kunne erstatte en madpakke. Det viser, at madordninger typisk er noget skolerne har overvejet og løst lokalt efter forældrenes ønske. Derfor er det svært at se, at der er behov for centrale initiativer på dette område, men man kunne selvfølgeligt overveje at lave et målrettet tilbud til udsatte børn. Det er dog positivt, at regeringen trods alt ikke starter med at indføre en national ordning på et meget tyndt grundlag, men alene en forsøgsordning,” siger Mia Amalie Holstein, cheføkonom i CEPOS.

Gymnasieaftalen

”Det er fint at regeringen vil bevare A-fagstilskud og ændre knæktaktsprocenten, da de retter op på nogle af de værste skævheder, som ville gøre det sværere at udbyde A-fag i bl.a. naturvidenskab. Men der er behov for en mere grundlæggende reform af taxametersystemet, der giver skolerne bedre incitament til at levere god undervisning,” siger Mia Amalie Holstein, cheføkonom i CEPOS.

Stigning i statens ledelse og administration på 4.800 fuldtidsansatte under SVM-regeringen

På finansloven for 2024 ville regeringen spare 400 mio. kr. på administration, hvilket svarer til knap 500 fuldtidsbeskæftigede, men regeringen friholdt en række områder fra denne spareøvelse. Denne analyse fra CEPOS viser, at det samlet set indtil videre har resulteret i en stigning i antallet af ledere og administratorer i staten i 2024.

Relateret artikel

Børn af forældre i lavtlønsjob bryder den sociale arv

1. januar 2001
Denne analyse omhandler social arv målt ved indkomstmobilitet. Det undersøges, i hvor høj grad børnenes indkomst som voksne er påvirket af deres forældres indkomst, da de var børn. I analysen følges 46.000 børn, som er født i 1985 og som i 2020 er 35 år. Det fremgår af ana-lysen, at der er social arv i Danmark. Undersøgelsen indikerer, at det er forældrenes beskæf-tigelsessituation i højere grad end deres indkomst, som bestemmer, om børnene lander i lav-indkomstgruppen:
Relateret artikel

Efter ny ydelse: Forskellen på at være arbejdsløs og gå på arbejde er cirka 3.000 kroner

1. januar 2001
Tænketanken Cepos har for Berlingske regnet på, hvad regeringens nye ekstra børnetilskud betyder i kroner og øre for kontanthjælpsmodtagere. Gevinsten ved at tage et lavtlønsjob bliver mærkbart mindre, mener cheføkonom Mads Lundby.

Støt os

En personlig donation til CEPOS støtter vores mission om frihed, ansvar, privat initiativ og begrænset statsmagt for "Et friere og rigere Danmark"
Støt os månedligt som

Privat

Støt os månedligt som

Virksomhed